Tage Pinnerup har fået sig en klækkelig dusør, efter at han i april fandt to store flintøkser. Faktisk har han fået en danefædusør på 110.000 kroner. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
- Den hurtige sagsgang og flotte danefædusør kan sammen med det faktum, at der i sådanne sager aldrig kan pålægges udgifter til lodsejer, forhåbentlig medvirke til, at der ikke er nogen tøven med at kontakte det lokale museum, hvis man gør fund i forbindelse med landbrugsdrift, forklarer museumsinspektør Mikkel Kieldsen fra Viborg Museum.
Flintøkserne, Tage Pinnerup fandt ved Kobberup, bliver udstillet på Nationalmuseet fra den 28. januar 2017.