Vesthimmerland: Venstre vælger borgmesterkandidat

Tirsdag aften beslutter Venstre i Vesthimmerlands Kommune, hvem der skal være partiets borgmesterkandidat.

081111PerBachLaursen.jpg

Selvom det næste kommunalvalg først er om to år, så beslutter Venstre i Vesthimmerland allerede i aften, hvem der skal være partiets borgmesterkandidat. Afgørelsen træffes på et opstillingsmøde i Aars. Henrik Andersen, der er Venstre-formand i Vesthimmerland, forventer ikke noget kampvalg.

- Der er mulighed for, at kandidere helt frem til mødet i aften, men jeg har ikke hørt nogen have planer om det. Jeg forventer ikke, at andre end Per Bach Laursen stiller op, siger Henrik Andersen til TV/MIDT-VEST.

Per Bach Laursen er 49-år og gårdejer i Overlade. Han har siddet i kommunalbestyrelsen i Vesthimmerland siden 2009.

Venstres seneste spidskandidat i Vesthimmerland var borgmester Jens Lauritzen. Han tabte i 2009 valget til konservative Knud Kristensen  og meddelte umiddelbart derefter, at han ikke ønskede at blive kommunens førstemand igen.