Udviklingshæmmede lærer om sex og samliv

Vesthimmerlands Kommune er i gang med at uddanne tre sexual-vejledere, der skal støtte de udviklingshæmmede.

helleravnborg2.jpg

Sex og samliv er et vigtigt emne - også når man er udviklingshæmmet. Og det duer ikke at lukke øjnene for psykisk handicappedes sexualdrift.

Det mener Vesthimmerlands Kommune, der er gået i gang med at uddanne tre sexual-vejledere, der skal støtte de udviklingshæmmede.

- Det er jo vigtigt at vi kan snakke om det her i hverdagen på en god og sober måde, siger Helle Ravnborg.

Hun er socialpædagog og én af tre fra kommunen, der er i gang med en uddannelse som sexual-vejleder med fokus på psykisk handicappede. Allerede nu er de i gang med at vejlede kommunens udviklingshæmmede.

- Jeg synes, det er enormt spændende og kan også se, at det hjælper.

De tre nye vejledere er færdige med deres uddannelse om et år.

2:37
Nye sexualvejledere på vej til udviklingshæmmede i Aalestrup.