Tre halmlagre brændt ned i samme område: - Der er noget lusket i det her

Endnu et halmlager er i nat brændt i det samme område nord for Viborg. Landmand frygter, at en brandstifter er på spil.

1:17
Den sidste uge har der været flere brande i området mellem Møldrup og Farsø
Foto: Øxenholt foto

Rasmus Sudergaard fra Gedsted vågnede i nat til en ærgerlig besked om, at der var brand i hans halmlager.

Og med de tre brande, der nu har været inde for et lille område, frygter han, at branden er påsat.

- Der er noget lusket i det her. Det giver simpelthen ikke mening, siger Rasmus Sudergaard.

Også Nordjyllands Politi løfter et øjenbryn i forhold til de tre brande.

- Det ser mærkeligt ud med tre brænde om natten inden for så snævert et geografisk område, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck.

- Vi er trods alt ikke så naive, at vi ikke skeler til en sammengænd, hvis brandene er påsatte. Men det må de tekniske undersøgelser vise, siger vagtchefen, der på nuværende tidspunkt kun kan gisne om, hvorvidt der er en sammenhæng mellem brandene. 

Landmanden i Gedsted mistede i nat halm for omrkring 150.000 kroner, da han så hele sit vinterlager brænde op

- Der fløj brændende halm henover staldbygningen, som kun ligger 15 meter væk fra den brændende bygning. Men vi slap med skrækken, og dyrene forholdt sig roligt, siger han.

Tre brande på fire dage

I området mellem Møldrup og Farsø har der nu i alt været tre brande på bare fire døgn, hvilket giver ekstra næring til teorien om en brandstifter.

Klokken to natten til den 22. december var der brand i et halmlager i Hersom syd for Møldrup, hvor 500 bigballer brændte hele natten. 

Et par timer senere samme nat var den en anmeldelse om en brand i et halmlager i Farsø, der ligger cirka en halv times kørsel længere nord på.

Og i nat var det så i Gedsted, den var gal. En landsby, der ligger mellem Hersom og Farsø, hvor de to andre halmlagre er brændt ned.

Her blev Nordjyllands Brandvæsen tilkaldt klokken to i nat. Samme tidspunkt som branden i Møldrup for fire dagen siden.

Brændene i Farsø og Gedsted efterforskes af Nordjyllands Politi, mens branden ved Møldrup efterforskes af Midt- og Vetsjyllands Politi.

0:39
Vagtchef ved Nordjyllands Henrik Beck tager de tre brande nord for Viborg meget seriøst.

Se indslag fra branden ved Møldrup natten til mandag herunder:

1:57
Politiet skal nu undersøge, om en brand i et stort halmlager ved Møldrup var påsat.