Stilstand i søgning til erhvervsuddannelser: - Der er lang vej endnu

Hver femte afgangselev har i år søgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det er på niveau med søgningen de seneste tre år, viser analyse.

Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er kun steget med 1,5 procentpoint på landsplan siden 2015, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, er kun steget med 1,5 procentpoint på landsplan siden 2015, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Der er langt til 2025-målsætningen om, at 30 procent af en årgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, lå nemlig kun på 20 procent i januar 2022, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Der er lang vej endnu, siger Mie Dalskov Pihl, der er chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Målet i 2020 lå på 25 procent, mens målet for 2030 ligger på 30 procent.
Målet i 2020 lå på 25 procent, mens målet for 2030 ligger på 30 procent.
Foto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd


Nogle kommuner lyser op

Der er dog steder rundt omkring, hvor det går bedre end andre. 

13 kommuner opfylder allerede nu 2025-målet, mens 38 kommuner ligger på mindst 25 procent, som var 2020-målsætningen.

Blandt de midt- og vestjyske kommuner har Morsø og Vesthimmerland som de eneste allerede opfyldt målet.

I Morsø er andelen af afgangselever, som søger erhvervsuddannelserne på 38 procent i 2022, mens den i Vesthimmerland ligger på 32,6 procent.

- Det har haft vores store fokus i mange år og er med i samtlige planer, vi har. Hvis vi gerne vil have folk til at blive i Vesthimmerland, så skal vi satse på vores unge. Det, tror vi på, er en investering. Vi har brug for kloge hænder, lyder det fra Theresa Berg Andersen (SF), der er formand for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune.

I Vesthimmerland har kommunen arbejdet målrettet med at få flere unge på erhvervsuddannelserne.
I Vesthimmerland har kommunen arbejdet målrettet med at få flere unge på erhvervsuddannelserne.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Fremgang hos halvdelen af kommunerne

Selvom der er lang vej, inden målsætningen er nået, så er det gået fremad for 52 kommuner.

Udvikling i søgningen til erhvervsuddannelser i kommunerneAndel i 2015 (pct.)Andel i 2022 (pct.)Udvikling i procentpoint fra 2015 til 2022
Vesthimmerlands22,932,69,7
Ikast-Brande20,529,59
Lemvig21,629,57,9
Viborg20,727,16,5
Ringkøbing-Skjern2227,25,2
Struer22,928,15,2
Herning18,721,12,4
Morsø35,8382,2
Skive22,324,11,8
Holstebro19,321,11,8
Silkeborg19,820,60,8
Favrskov21,421,90,5
Thisted27,826,4-1,4
Kilde: AE på baggrund af UVM

Vesthimmerland og Ikast-Brande ligger i top her i landsdelen - og på landsplan er de kun overgået af ø-kommunerne Læsø og Samsø.

- Det betyder ikke, at vi nu skal læne os tilbage. Vi skal holde fast, siger formanden for Beskæftigelsesudvalget i Vesthimmerlands Kommune og uddyber:

- Vi arbejder med at genetablere erhvervspraktikken i vores folkeskoler og øge samarbejdet med erhvervsuddannelserne. I sidste uge havde vi besøg af to virksomheder for at snakke om, hvordan vi kan lave brobygning fra folkeskole til erhvervsuddannelserne til virksomhederne.

Som den eneste kommune i Midt- og Vestjylland er udviklingen i Thisted gået tilbage fra 27,8 procent i 2015 til 26,4 procent i 2022.

- Der er stor forskel på, hvor godt erhvervsuddannelserne har fat på de unge, rundt omkring i landet. De største fremskridt er sket i dele af Jylland, Fyn og Syd- og Vestsjælland, fortæller Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.