Forsøgte at røve værtshus i Aalestrup

Tre mænd fik ingenting ud af deres anstrengelser, da de i to tilfælde forsøgte at røve kontanter i Aalestrup og Løgstør.

Udrykning-naer050712_1.jpg

Det blev ved forsøget, da tre mænd natten til mandag forsøgte at stjæle pengeskabet fra My Way Pub på Aagade i Aalestrup.

Først forsøgte tyveknægtene at bryde pengeskabet op inde på pubben. Da det mislykkedes, prøvede de uden held at løsrive det fra væggen.

Det oplyser vagtchef Karsten Kristensen ved Nordjyllands Politi.

Tyvene blev forstyrret af alarmen 02.20 og stak af uden bytte efter cirka 10 minutter.

Forsøgte at rive hæveautomat ud

De tre mænd havde dog ikke mistet motivationen. De fortsatte til Løgstør, hvor de forsøgte at rive hæveautomaten ud af væggen på Sparekassen Himmerland.

Heller ikke her fik de noget ud af deres anstrengelser.