19-årig fundet død i Randers Havn

Ung mand fra Aalestrup fundet død i Randers. Der er ingen tegn på en forbrydelse, oplyser politiet.

Bjærgning i Randers Havn

Det var den 19-årige Thomas Mikkelsen Stralner fra Aalestrup, der lørdag blev fundet død i Randers Havn.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det var dykkere fra det lokale brandvæsen, der bjærgede liget efter, at dykkere havde meldt, at de havde set en livløs person i vandet.

Politiet oplyser, at en retsmediciner på stedet foretog et ligsyn, og den foreløbige undersøgelse viste ingen på, at den 19-årige skulle have været udsat for en forbrydelse. 

Den 19-årige forsvandt under en bytur i Randers natten til den 16. januar. Siden da har både myndigheder og den frivillige organisation Missing People i flere omgange forgæves ledt efter ham.

Familien er underrettet.