Ulv giver mønter i kasseapparatet

Turistchefen, kroer og hoteller i Thy nyder godt af den store interesse fra folk, der valfarter til Nationalpark Thy for at få et glimt af den mulige ulv.

161012_10Ulv.jpg

Er der en ulv eller ej?

Det spørgsmål er turistbranchen ikke så optaget af i Nationalpark Thy. Det glæder sig blot over, at medieomtalen af ulven har givet et positivt afkast.

 - Det er skønt. Det er noget, som sker sjældent, men interessen har været enorm, siger turistchef Ole Riis Christensen, som har været turistchef siden 2006.

Massiv mediedækning giver omsætning

Mediedækningen af Nationalpark Thy er tidoblet, mens der har været rygter om en mulig ulv.

Og det har også givet afkast på landsdelens hoteller og kroer.

 - Vi har solgt ophold til gæster, som kom med nogle store kameraer og kikkerter. Man kunne virkelig se, at de skulle ud i nationalparken, siger direktøren på Hotel Hanstholm, Søren Overgaard.

Se indslag om ulvens betydning for turistmen i Thy:

2:01
Ulv eller ej - medieomtalen om ulven har givet enorm opmærksomhed om nationalpark Thy.