Dusør på 25.000 kr. for bevis: Ulv sat ud i naturen
En ukendt person udlover en dusør på 25.000 kr. for dokumentation, der viser, at ulven bevidst er sat ud i naturen.
Harry Jensen, jæger, fortæller i den store ulvedebat "Ulvetimen", at han i sidste uge fik et specielt brev i sin postkasse.
I brevet skriver den ukendte afsender, at vedkommende udlover en dusør på 25.000 kr. til den eller dem, der kan dokumentere, at ulven bevidst er sat ud i naturen.
- Jeg tror, det er realistisk, at nogen har sat en ulv ud i naturen, siger Harry Jensen i debatten, der selv er stor modstander af ulven i Danmark.
- Det virker mærkeligt, at der på så kort tid pludselig er kommet op mod 40 ulve i Danmark, fortsætter han.
Hans Peter Jensen, forsker på Svensk Landbrugsuniversitet, synes derimod, at det lyder urealitsisk, at nogen skulle have sat ulven ud.
- Jeg tror, at afsenderen af brevet ønsker at udlove en så stor dusør, fordi der hersker en generel mistro til myndighederne, siger han i debatten.