Foredrag: Den ustyrlige psykiatri
Ugens Foredrag
·
Udgivet 18. februar 2017
Per Vestergaard, tidl. overlæge i psykiatri, holder foredrag med afsæt i sin bog " Den ustyrlige Psykiatri", der bl.a. handler om hvilke dilemmaer, som præger psykiatrien i dag.
I gamle dage gemte man gale mennesker væk. I dag er de gale ikke længere gale. Nu er de psykiatriske patienter med hjernesygdomme. Men der er langt flere syge. Og langt flere diagnoser. Faktisk lider flere end en halv million danskere af en psykisk sygdom og har brug for behandling eller sociale ydelser. Samtidig skranter det psykiatriske system, og medierne flyder over med historier om bæltefikseringer, tvangsindlæggelser, høje selvmordsrater og lange ventelister.
Psykiatrien savner et fastere fundament for sit virke, mener Per Vestergaard, tidligere overlæge og professor i psykiatri ved Aarhus Universitet. Han giver psykiatrien et grundigt helbredstjek i en idehistorisk undersøgelse, hvor han lytter til både læger og lærde, tro og overtro, sjæl og legeme for - forhåbentlig - at kunne lægge grunden til en sundere fremtidig psykiatri.
Foredraget var arrangeret af Folkeuniversitetet i Lemvig i 2016.