Vilde dyr under pres: Jagtudbyttet halveret på få år

Siden jagtsæsonen 2014/2015 er kurven kun gået en vej.

Allan Lauring fra Silkeborg går på jagt med sin hund Luna hver weekend.
Allan Lauring fra Silkeborg går på jagt med sin hund Luna hver weekend.
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND

Hvis du har været på endnu en jagt uden at få et bytte med hjem, er du langt fra den eneste tomhændede jæger.

Hvert år bliver der skudt færre rådyr i Østjylland. Faktisk er kurven siden jagtsæsonen 2014/2015 hvert år kun gået en vej: Nedad.

Og nu er antallet af skudte dyr mere end halveret. Det viser jægernes registrering af deres jagtudbytte til Miljøstyrelsen. Samme tendens ses også i antallet af skudte harer og meget andet vildt.

- Man ser egentlig bestandens kollaps, siger Niels Frost, fagansvarlig på vildtforvalteruddannelsen på Skovskolen.

031122 Hvorfor skydes færre dyr GRAFIK Still
Foto: TV 2 ØSTJYLLAND

Længere mellem jagtbyttet

Allan Louring fra Silkeborg er en af de ivrige jægere, der godt kan mærke, at der er længere mellem jagtbyttet.

- Jeg går på jagt stort set alle weekender og nogle hverdage sammen med min hund, Luna. Men hvis vi ikke får noget med hjem til fryseren, får vi da en god oplevelse med, siger Allan Louring.

Vildtet mangler levesteder

Ifølge fagansvarlig på vildtforvalteruddannelsen på Skovskolen Niels Frost er årsagen til det faldende vildtudbytte, at dyrene mangler levesteder.

- Der er mangel på gode levesteder, fordi vi dyrker vores landbrug, som vi gør. Jeg peger ikke på nogen, det er bare en konstatering, siger Niels Frost.

Der bliver skudt færre harer, rådyr og meget andet i Østjylland. Men hvorfor er det dog sådan? Jagten på det svar begynder i en skov nær Silkeborg.

Der er dog undtagelser. Kronvildtbestanden er nemlig voksende.

- Der er bare rigtig meget mad til kronvildtet i Østjylland. Ikke mindst landmændenes afgrøder holder de meget af, siger Niels Frost.