Spis ikke denne salat - den kan gøre dig og din baby syg

Dagrofa tilbagekalder en salat solgt i supermarkeder i hele landet.

Det er denne salat, der er fundet listeria i.
Det er denne salat, der er fundet listeria i.
Foto: Fødevarestyrelsen

Man kan få influenzalignende symptomer med feber, hovedpine og maveproblemer, og er du gravid kan det have alvorlige konsekvenser for babyen i din mave.

Det er nogle af de konsekvenser, der er ved at blive smittet med listeria, som er blevet fundet i salater solgt i flere supermarkeder.

Salaten er den på billedet øverst, og den er solgt i Meny, SPAR, Min Købmand, Let-Køb og Løvbjerg-butikker.

Dagrofa tilbagekalder et bestemt parti af Gestus madsalat med solsikkekerner og hasselnødder, da der er fundet listeria i en prøve af produktet. Nederst i artiklen kan du se, hvad du skal kigge efter, hvis du har en stående hjemme i køleskabet.

Forbrugere rådes til at kassere salaten fra dette parti, eller at levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.

Læs mere om listeria på Fødevarestyrelsens hjemmeside