Kevin trodser sit handicap: Cykler og står på paddleboard

Kevin Kjeldsen fra Silkeborg er en inspirerende mand. Til trods for en alvorlig hjerneskade kan han både cykle og stå på SUP-board. Han håber, at han kan inspirere andre.

For 19 år siden blev Kevin Kjeldsens liv forandret.

Fredag den 10. maj i 2002 var den dengang 21-årige Kevin Kjeldsen på vej hjem efter en bytur med sine gode venner i Silkeborg.

Her gik han i mørket på vejen ved tunellen på Drewsensvej ved Grønnegade i Silkeborg, da en bil nærmede sig bagfra.

quoteDer var ingen, der kunne fortælle mig, om Kevin overlevede eller ej – og hvis han gjorde, hvilken Kevin var det så, jeg fik tilbage?

Susanne Kjeldsen, mor til Kevin

I bilen sad en 28-årig kvindelig bilist fra Silkeborg. Hun ramte Kevin bagfra. Siden fulgte en lang kamp for at overleve.

Blev hjerneskadet

Den unge Silkeborggenser blev hurtigt efter påkørslen kørt til Silkeborg Sygehus, hvor han bevidstløs lå og svævede mellem liv og død.

Han blev samme nat overflyttet til Aarhus Kommunehospital.

- Der var ingen, der kunne fortælle mig, om Kevin overlevede eller ej – og hvis han gjorde, hvilken Kevin var det så, jeg fik tilbage? Det, jeg husker bedst fra de dage, var, at håbet aldrig forsvandt, fortæller Kevins mor Susanne Kjeldsen til TV2 Østjylland.

Først efter ti lange dage vågnede Kevin fra sin bevidstløshed. Ulykken havde gjort ham senhjerneskadet.

Følelsen af frihed

Siden fulgte først ti måneder på Hammel Neurocenter og forskellige steder med genoptræning, inden han i 2005 fik sin egen handicapbolig i Grønnegade, hvor han stadig bor.

Om hjerneskade

I dag er Kevin 40 år.

Meget er sket siden ulykken, og selvom Kevin stadig har svært ved lange sætninger, sidder i kørestol og har brug for hjælp til daglige gøremål, så er der især en ting, der stadig fylder meget for Kevin: Sport.

Kevins mor fortæller, at han har gået til handicapridning i 16 år, skydning i 10 år, kører gokart i ny og næ, går i fitness, og for nogle år siden fik han en cykleven – Rasmus Andersen på 72 år.

Sammen cykler de en gang om ugen og gerne 20-25 kilometer.

- Det giver ham en følelse af frihed – ikke at være afhængig af nogen, mens han sidder der på sin trehjulede cykel sammen med sin ven, fortæller Susanne Kjeldsen, mens Kevin i baggrunden råber: ”Ja, og så bestemmer jeg selv, hvor jeg kører hen.”

Forrige år fik Susanne Kjeldsen øje på en ny disciplin til Kevin; SUP-board - også kaldet surf paddle.

Stålfast mål

- Jeg så et opslag på facebook, hvor en anden i kørestol havde fortalt om hendes oplevelser med at SUP-boarde. Og her tænkte jeg, hvis hun kan, så kan han fandeme også, forklarer hun.

Derfor tog Susanne Kjeldsen kontakt til foreningen SUP for alle og formanden Jeanel Thanning, og det resulterede i en debut på vandet forrige år.

Den dag var helt speciel. Han elsker vand, og han elsker at komme på vandet. For Kevin var det følelsen af at være fri – ligesom når han cykler.

Efterfølgende var Kevin afsted tre-fire gange, inden corona lukkede ned for det meste af Danmark og også Kevins ture på vandet.

Men den tid har han brugt fornuftigt. Han har sat sig et mål. Han vil kæmpe for at stå på sine knæ og paddle. Og det skal nok lykkedes, forsikrer hans mor.

- Forrige år stod han på sine knæ, hvor instruktørerne trak ham rundt. I det øjeblik, hvor han paddlede selv, så mistede han balancen, men Kevin er en fighter, og han skal nok klare det, fortæller Susanne Kjeldsen.

Måske smitter håbet og viljen

Og noget tyder på, at Susanne Kjeldsen får ret.

Kevin var afsted for første gang i år den 22. juni sammen med formanden for SUP for alle Jeanel Thanning.

Og her kan hun berette om, at de tre instruktører er blevet til en, og at modvind og vindstød på op til 14 meter i sekundet ikke kunne slå Kevin ud af kurs.

Derfor må august gerne gå hurtigt – for på grund af ferietid og travlhed hos SUP for alle er det først i starten af september Kevin Kjeldsen skal på vandet igen, og så vil det vise sig, om der bliver sat flueben ved målet om at stå på knæene.

- Jeg er som mor selvfølgelig utrolig stolt. Kevin er beviset på, at der ikke er grænser for, hvad man kan gøre, og jeg håber, at ligesom jeg blev inspireret af den piges opslag på facebook, så kan Kevin være med til at inspirere andre. Det håber vi begge, fortæller hun.