Thisted mørklagt: 6.000 uden strøm

En fejl i forsyningsnettet betyder at store dele af Thisted har mistet strømmen.

stroem.jpg
Foto: TV 2 Nord

Det er mere end ualmindeligt svært, at få den første morgenkaffe i Thisted torsdag morgen. Store dele af byen står nemlig uden strøm. 

En fejl på forsyningsnettet hos Thy-Mors Energi betyder, at 6.981 kunder er ramt af strømafbrydelsen. Det betyder, at stort set hele byen har stået uden strøm. Størstedelen af disse har dog fået strømmen tilbage på nuværende tidspunkt. 

Strømmen forsvandt klokken 07.50 torsdag morgen. Thy-Mors Energi er i fuld gang med at lokalisere fejlen, så strømmen kan genetableres hurtigst muligt. De varsler dog, at det kan vare helt frem til kokken 10.00 torsdag formiddag. 

Opdatering: Der er nu igen strøm i hele Thisted.