Statens Museum for Kunst rykker til Thy: - Det er fantastisk

Statens Museum for Kunst åbner sin første filial nogensinde udenfor København. Det sker på Doverodde Købmandsgaard i Thy.

Doverodde Købmandsgaard kommer til at danne ramme om en ny afdeling af Statens Museum for Kunst. Foto: Statens Museum for Kunst

I samarbejde med TV2 Nord

Thyboerne kan se frem til at bo side om side med kunst af høj klasse, når Statens Museum for Kunst åbner sin første filial udenfor København.

Det næste halve år går Statens Museum for Kunst på opdagelse i Thy for at høre thyboernes tanker og drømme om museet, og tirsdag aften blev det hele skudt i gang, da borgerne var inviteret til middagsarrangement.

Det er fantastisk, at man får så stor en skat til Thy. Det kan vi være både glade og stolte over.

Sanne Friis, billedkunstner

- Vi har brug for at tale med de mennesker, der bor i området, og de mennesker, som museet skal blive noget for, når det åbner, siger Mikkel Bogh, der er direktør for Statens Museum for Kunst.

02:23

Se indslaget: Store kunstværker er på vej til Thy.

Luk video

En af dem, der ser meget frem til mere kunst i Thy, er billedkunstner Sanne Friis.

- Det er fantastisk, at man får så stor en skat til Thy. Det kan vi være både glade og stolte over, siger hun.

Filialen i Thy skal ligge i den gamle Doverodde Købmandsgaard. Det vil koste omkring 30 millioner kroner at gøre bygningen klar til kunstværkerne.

Statens Museum for Kunst er i fuld gang med at rejse penge til filialen, og de regner med at kunne invitere thyboerne indenfor for at se noget af landets ypperste kunst i år 2020.

Doverodde Købmandsgård er bygget i 1850erne og er den bedst bevarede købmandsgård ved den vestlige del af Limfjorden. Foto: Statens Museum for Kunst