Kroen i Thisted drejer nøglen om

Et af de mest populære spisesteder i Thisted, KROEN, lukker på mandag.

20170802-130218-a-1000x666we.jpg
Foto: Simon Skipper / Scanpix

Efter knap et år på Grydetorv i Thisted lukker ”Kroen – Restaurant og Bar” i Thisted. Det skriver Kroen fredag på deres facebookside.

”Det har været en fantastisk rejse at åbne Kroen og gennem det sidste års tid have taget imod en masse søde gæster fra nær og fjern. Men vi må også erkende, at der har været mange praktiske og personalemæssige udfordringer i det daglige - udfordringer, som vi har haft vanskeligt ved at løse”, skriver de på facebook.

Lukningen sker altså ikke på grund af økonomiske årsager, men på grund af personale- og praktiske udfordringer. Specielt har det været vanskeligt for restauranten at finde den nødvendige hjælp til køkkenet efter sommersæsonen.

Alle kunder, der måtte ligge inde med gavekort til Kroen, vil stadig kunne få refunderet det fulde beløb.

Kroen åbnede den 2. september 2016 og lukker for alvor mandag den 14. august 2017.