Anbragte børn skal kunne undgå forældresamvær: - Godt vi får indflydelse

Regeringen præsenterede mandag et udspil, som skal give anbragte børn og unge mulighed for at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre.

Jasmin Naja Heilmann er glad for regeringens planer om at give anbragte unge mere selvbestemmelse. Foto: Daniel Mikkelsen

I samarbejde med TV2 Nord

18-årige Jasmin Naja Heilmann følger mandagens pressemøde fra Marienborg efter en tur i fitnesscenteret i Thy Hallen i Thisted.

Læs også Kommuner får rekordmange underretninger om børn og unge

Hun er glad for at høre, at regeringen lægger op til, at anbragte børn skal have lov til at bestemme, om de vil have samvær og kontakt med deres biologiske forældre eller ej.

- Det betyder virkelig meget, fordi der er mange, som ikke får særlig meget indflydelse, og vi forstår ikke rigtig, hvorfor der sker de ting, der sker, så det er godt, at vi får noget indflydelse, siger Jasmin Naja Heilmann.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og at vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile.

Skal kunne sige fra

I forlængelse af det præsenterede hun sammen med social- og indenrigsminister, Astrid Krag, et udspil, som skal give anbragte børn mulighed for at vælge, om de eksempelvis vil holde jul sammen med deres biologiske forældre.

- Konkret vil vi i den nye lov udstyre anbragte børn med en vetoret, så de kan sige nej til samvær med biologiske forældre, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).

Jasmin Naja Heilmann blev anbragt i en plejefamilie, da hun var ni år. Hun har i dag et godt forhold til sin mor, men tidligere var der en periode på cirka et år, hvor de ikke havde kontakt med hinanden.

- Der var et tidspunkt, hvor jeg ikke snakkede med hende i lang tid, fordi jeg ikke kunne holde til de svigt, som forekom, siger Jasmin Naja Heilmann.

Det er kommunerne, der har til opgave at sørge for, at samvær mellem anbragte børn og deres forældre fungerer.

Læs også Regeringen vil gøre det billigere for kommuner at fjerne børn

I dag har børnene ret til samvær, og så længe det ikke vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling, kan barnet ikke reelt frasige sig det. Det vil regeringen ændre.

- Børn har kun én barndom. Det her er regeringens plan for, hvordan vi passer bedre på børnene, så de kan få lov til at være børn, mens de er børn. Mange har rost statsministerens fokus på de udsatte børn, og mange har erklæret sig enige i, at vi skal sætte børnene først. At vi altid skal tage barnets parti bedre end i dag, siger Astrid Krag.

Er man som barn i stand til at vælge, om man vil have samvær med sine biologiske forældre?

- Som to-, tre- eller fireårig er man ikke, men når man er omkring de ni, ti eller elleve år kan man godt have en tanke om, hvad man vil, og hvad man ikke vil, siger Jasmin Naja Heilmann.

Regeringens udspil

Nej til samvær

Anbragte børn og unge skal have ret til at sige nej til samvær og kontakt med deres biologiske forældre. I dag har børnene ret til samvær, og så længe det ikke vurderes at være til skade for barnets sundhed og udvikling, kan barnet ikke reelt frasige sig det.

 

Billigere tvangsfjernelser

Regeringen vil gøre det billigere for kommunerne at få fjernet udsatte børn fra forældrene. Det skal ske ved at forøge den refusion, kommunerne kan få fra staten i anbringelsessager.

Regeringen foreslår konkret, at staten skal refundere 75 procent af beløbet i sager, der koster over 2.050.000 kroner. Koster en sag 1.630.000-2.049.999 kroner, skal 50 procent refunderes, mens der skal gives 25 procent refusion af udgiften til enkeltsager, der koster mellem 830.000 kroner og 1.629.999 kroner. Det skriver Politiken. Udspillet indeholder desuden et forslag om at fjerne søskendeloftet, der i dag betyder, at der i en sag skal være mindst fire anbragte søskende, før en kommune kan samle sagerne til en samlet refusionssag.

 

Anbragte børn skal have bedre uddannelse

Kommunerne skal have ansvaret for, at anbragte børn får deres afgangseksamen i 9. klasse.

Desuden søsætter børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) en tværministeriel arbejdsgruppe, der efter planen skal give et svar på, hvordan anbragte børn kan få den bedst mulige uddannelse.

 

Vil bryde stigmatisering

Regeringen vil bryde med den måde, anbragte børn bliver mødt af systemet - blandt andet ved at sikre, at omtalen af anbragte børn bliver mere positiv. Et konkret eksempel er, at de vil omdøbe aflastningsfamilier til venskabsfamilier.

 

Kilde: TV 2