Varmen vender tilbage – men tordenvejr lurer

I slutningen af ugen vender det ustadige vejr tilbage.

Efter en weekend med køligt sommervejr vender sommervarmen atter tilbage igen.

Den kommende uge byder nemlig på sommervarme, da en varm og fugtig luftmasse blæser op over landet.

Sommervarmen bringer samtidig ustabilt vejr med sig, og af flere omgange kan varmen ende med bulder og brag.

Her får du et overblik over næste uges vejr og varmen, der er på vej.

Femdøgnsprognosen fra 12. august til 16. august.
Femdøgnsprognosen fra 12. august til 16. august.
Grafik: TV 2 Vejret

Sommerlig mandag – torden truer tirsdag

Mandagen byder på ugens flotteste dag, da der både kan komme god plads til solen, og der ikke er risiko for byger.

Prognose mandag klokken 14.30.
Prognose mandag klokken 14.30.
Grafik: TV 2 Vejret

Med en del plads til solen fra morgenstunden og uden meget blæst stiger temperaturerne hurtigt, og der er udsigt til mellem 20 og 24 grader.

Det stabile vejr varer dog ikke ved, og allerede tirsdag kan kraftige byger nærme sig landet, da en varm luftmasse bliver trukket op mod landet.

Temperaturen i 1,5 kilometers højde tirsdag klokken 11.
Temperaturen i 1,5 kilometers højde tirsdag klokken 11.
Grafik: TV 2 Vejret

Varmen tager til, og der er mulighed for op til 26, måske 27 grader mod sydvest.

Til gengæld er der flere skyer over landet, og der bliver skruet op for fugtigheden, hvilket kan gøre tirsdagen til en noget tung sommerdag.

Om eftermiddagen viser prognoser, at kraftige lokale byger kan opstå mod vest.

Prognose tirsdag klokken 16.
Prognose tirsdag klokken 16.
Grafik: TV 2 Vejret

I forbindelse med bygerne kan der komme både skybrud og hagl af væsentlig størrelse.

Varmen topper onsdag – og det samme gør tordenbygerne

Onsdag topper varmen over dele af landet, da temperaturerne mod syd og øst kan nå mellem 26 og 28 grader.

Prognose onsdag klokken 6.
Prognose onsdag klokken 6.
Grafik: TV 2 Vejret

Mod nord er det dog noget mere ustadigt, da et uvejr trækker ind over landet og giver anledning til kraftige byger med torden.

Om aftenen driver kraftige tordenbyger også ind over den østlige del af landet, som kan give skybrud og måske kraftige vindstød.

Torsdag og fredag fortsætter det ustadige vejr med en del regn over landet.

Prognose fredag klokken 16.45.
Prognose fredag klokken 16.45.
Foto: TV 2 Vejret

Før at ugen er omme, kan der udbredt falde mellem 20 og 50 millimeter regn med mest mod vest.

Akkumuleret nedbør frem til lørdag klokken 21.
Akkumuleret nedbør frem til lørdag klokken 21.
Grafik: TV 2 Vejret