Tirsdag med tørvejr i Midt- og Vestjylland

I de sydlige egne får man tirsdag mellem 5 og 10 millimeter regn, mens solen vil titte frem mange andre steder i landet.

I Syddanmark hænger der tunge skyer, som i lange perioder giver regn, mens det stort set holder tørt centralt og nordligt i landet.

Med en lidt grov pensel kan man tegne en linje fra Esbjerg til Nordfyn og videre til Køge. Syd for denne linje regner det i længere perioder, mens det nord for linjen holder stort set tørt.

Prognose af samlet mængde nedbør frem til klokken 23 i aften. 
Prognose af samlet mængde nedbør frem til klokken 23 i aften. 
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Årsagen til regnvejret er et lavtryk, der løber lige syd om Danmark. Det giver meget regn i Nordtyskland, men rammer kun perifert Danmark.

I formiddagstimerne er det primært Sønderjylland, Det Sydfynske Øhav og Lolland, der får regn. Her kan du se, hvor det regner netop nu.

Prognose klokken 10.
Prognose klokken 10.
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

I eftermiddag er lavtrykket trukket længere mod øst, hvilket betyder, regnvejret huserer over en større del af landet end i formiddagstimerne. Man kan forvente regn til Bornholm, Sydsjælland, Møn, Lolland, Falster og videre til Sydfyn og Sønderjylland.

I løbet af eftermiddagen bryder solen igennem i store dele af landet, og til aften er det stort set kun Bornholm, som endnu har regn. 

Prognose klokken 18. 
Prognose klokken 18. 
Foto: GRAFIK / TV 2 Vejret

Vinden vil være op til frisk fra vest, og temperaturerne vil det meste af dagen ligge omkring 10 grader.

Selvom ovenstående vejrkort viser tørvejr til Nord- og Vestjylland, så kan der godt komme nogle enkelte lette regnbyger - særligt i eftermiddag og til aften.