Syv ud af ti vil forlade arbejdsmarkedet gradvist - men det kan de allerede i dag
Mange medarbejdere og virksomheder ved ikke, at de allerede kan gå på seniorordning.
Knap syv ud af ti danskere vil gerne trappe gradvist ud af arbejdsmarkedet, når de skal pensioneres.
Det viser en Megafonmåling, som er blevet foretaget for TV 2 og Politiken.
Siden slutningen af januar, da Socialdemokratiet præsenterede et udspil, har pension været et omdiskuteret og varmt politisk emne. Partiet vil indføre en differentieret pensionsalder.
Den holdning bliver støttet af Dansk Folkeparti, mens regeringen har erkendt, at ”de nuværende ordninger ikke er gode nok,” som finansminister og Venstres næstformand Kristian Jensen sagde.
Og nu viser det sig ifølge Megafonmålingen, at et flertal - 67 procent - af danskerne gerne vil trappe ned, men stadig arbejde i begrænset omfang, så længe de kan. Af de 1127 respondenter svarer 17 procent derimod, at de vil trække sig fra arbejdsmarkedet, så snart de kan, mens 14 procent vil arbejde, så længe de kan.
Få bruger seniorordning
Man kan faktisk allerede gå ned i arbejdstid i de sidste år, inden man skal på pension. Den mulighed kaldes seniorordning, og halvdelen af de danske virksomheder har sådan en. Men ifølge tal fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv ved mere end en tredjedel af adspurgte danskere ikke, at deres arbejdsplads har en seniorpolitik. Forskning viser også, at arbejdsgiverne er dårlige til at tilbyde medarbejderne en nedtrapning.
Ifølge Per H. Jensen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har undersøgelser helt tilbage fra 1970’erne gentagende gange vist, at seniorer gerne vil afslutte deres arbejdsliv ved at gå på deltid.
- Men der er meget, meget få, som gør det. Det er ikke alle, der kan, og det er heller ikke alle medarbejdere, der er ønsket af arbejdsgiverne. Men problemet er, at hvis man skal lokke seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet udover pensionsalderen, skal de tilbydes et fuldt sammenhængende arbejde, hvor de kan komme en til to dage om ugen, siger Per H. Jensen.
- Dem, vi skal forsøge at få til at blive længere, er dem, der kan. Vores undersøgelser viser, at kan seniorerne blive længere, er de fantastisk lette at overtale til at blive.
Det store træk ud af arbejdsmarkedet
Udfordringen er midlertidig, at der er nogle brancher, hvor det er mere vanskeligt end andre at få sådan en arbejdsuge til at gå op. Ifølge Per H. Jensen kræver det mange ressourcer for en virksomhed at konstruere et meningsfyldt arbejde. Men der kan også være en anden årsag til, at mange danskere gerne vil trappe ned, men ikke gør det:
- Problemet er også, at seniorordningen er indført gennem overenskomster. Og jeg tror, at mange virksomheder ikke selv er klar over, at de i virkeligheden har en seniorordning. På et tidspunkt indførte man en seniorordning, og så har man glemt alt om den, siger Per H. Jensen.
Dansk Erhvervs arbejdsmarkedschef, Peter Halkjær, erkender, at ”der er altid plads til forbedring”, men han siger også, at det ”grundlæggende går i den rigtige retning.”
- 60 plus er den hurtigst voksende aldersgruppe på arbejdsmarkedet. Og hvis vi kigger på aldersgruppen lige over pensionsalderen, er der rigtig godt gang i rekrutteringen, siger Peter Halkjær.
- Men vi kan også bare se, at noget af det, der bestemmer, hvornår man forlader arbejdsmarkedet, er efterlønsalderen og pensionsalderen. Der, hvor vi sætter barren for pensionsalderen, er der, vi ser det store træk ud af arbejdsmarkedet.
Tidlig pension kan mærkes økonomisk
Socialdemokratiet meldte tidligere på året ud, at man vil gøre det muligt at gå tidligere på pension, hvis man er nedslidt eller har været på arbejdsmarkedet i mange år.
Men ifølge Finans.dk, som har indhentet beregninger fra flere pensionskasser, kan det have en økonomisk bagside at gå tidligere på pension.
Går man tre år før tid, kan udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionen blive op til 20 procent mindre, end man ellers har udsigt til, viser beregningerne.
Rådighedsbeløbet bliver lavere, fordi man indbetaler i færre år til pensionen, og pengene skal strække sig længere.
Ifølge pensionsselskabet PFA vil en nedslidt person med en årsløn på 300.000 kroner få 93.500 kroner om året i arbejdsmarkedspension, hvis pågældende går på pension som 64-årig.
Det er 20 procent mindre, end hvis personen blev på arbejdsmarkedet, til vedkommende fyldte 67 år.
Med en højere folkepension og lavere skat bliver hans samlede pensionsindtægt fem procent lavere, skriver Finans.dk. Det efterlader dog staten med en regning.
