Store solcelleanlæg risikerer at stå ubrugte hen

Mange store solcelleanlæg er planlagt på steder, hvor de ikke uden videre kan kobles på elnettet. Det vil kræve milliardinvesteringer.

Der er planer om at opføre et stort antal enorme solcelleanlæg rundt om i Danmark i de kommende år. De skal hovedsageligt ligge i landkommuner og mange af dem vil blive placeret langt væk fra både forbrugerne og knudepunkterne i det danske elnet.

Det kommer til at give store udfordringer og kan i værste fald betyde, at nogle anlæg ifølge det statslige Energinet i en årrække må køre på nedsat kraft eller i perioder må stå ubrugte hen.

Samlet set er der planer om at tilslutte 17 GW solcelleanlæg til det danske elnet. De vil samlet kunne forsyne 5,7 millioner husholdninger med strøm og de vil fylde et areal på 239 km2.

quoteDet er forfærdeligt. Hvis vi skal sidde og kigge ud ad vore vinduer og se på store solcelleanlæg, og de så ikke engang producerer strøm.

Heidi Printzen, talskvinde, Bevar Danmarks Kulturlandskaber

Det viser en opgørelse foretaget af analysefirmaet Kaas og Mulvad på vegne af TV 2. Til sammenligning er der i dag tilsluttet 0,6 GW store solcelleanlæg til nettet.

- Det er en meget bekymrende udvikling, vi ser. Det er selvfølgelig glædeligt, at vi får meget vedvarende energi, men det danske energisystem er slet ikke gearet til så meget solcellestrøm, siger Brian Vad Mathiesen, der er professor i Energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Han betegner den nuværende situation, hvor investorer og udviklere kappes om at opstille store solcelleanlæg på enorme arealer i det åbne land, som et cowboymarked.

2:54
I Danmark er der de kommende år planer om at opføre stribevis solcelle-anlæg, men ikke alle bryder sig om den idé. Se indslaget her.
Foto: Katrine Angel, TV MIDTVEST

Lige nu er der planer om at omdanne 239 km2 åbent land til solcelleparker. I nogle kommuner drejer det sig om flere procenter af deres samlede areal.

- Hvad bliver billedet til næste år eller om to år? Hvor mange solceller tror man, at vi har plads til? Jeg mener, at 17 GW er langt over det, vi indenfor en kort årrække kan have plads til i vores elnet, siger Brian Vad Mathiesen.

Han mener, at der er behov for solcelleanlæg, men der bør være mere styring med, hvor de bliver opført.

- Vi bør placere dem tæt på de store byer og vi bør placere dem på de store industritage. Der er alt rigeligt med store industritage i de områder af Danmark, hvor elnettet er rigtig stærkt og hvor vi kan slippe for en række omkostninger, siger professoren.

Vi kan ikke følge med

Det er det statslige selskab Energinet, der ejer og driver det danske elnet. Her kan man godt se nogle ”opmærksomhedspunkter” ude i horisonten.

- Den udfordring, det giver for os er, at vi hele tiden skal udvikle vores net. Og når man stiller mange solcelleanlæg op på relativ kort tid, så er det ikke altid, at vi kan følge med, siger områdechef Bjarne Brendstrup fra Energinet.

quoteDen udfordring, det giver for os er, at vi hele tiden skal udvikle vores net. Og når man stiller mange solcelleanlæg op på relativ kort tid, så er det ikke altid, at vi kan følge med.

Bjarne Brendstrup, områdechef, Energinet

For at komme problemerne i forkøbet har Energinet udarbejdet et kapacitetskort, der viser hvor i landet, der er plads i elnettet til ny energiproduktion - herunder nye store solcelleanlæg.

- Det er en udfordring, for det går rigtigt stærkt. Vi vil rigtig gerne i dialog med udviklere og kommuner ret tidligt for at fortælle, hvor der er nogle gode steder i forhold til nettet. Og så kan de tage det med i deres betragtninger, siger Bjarne Brendstrup.

Kan tage op til ti år

Som det er i dag, er Energinet forpligtet til at koble nye solcelleanlæg til det danske elnet. Opstilleren har ganske enkelt et retskrav på at blive tilsluttet – og hvis Energinet ikke kan aftage den strøm, der bliver produceret, skal opstilleren have en økonomisk kompensation, så han bliver holdt skadefri.

Det giver sved på panden i Energinet.

- Vi bliver nødt til at tænke nyt. Der er nogle steder, hvor det ser ud til, at der er ret stor interesse for sol, og der skal vi selvfølgelig se på, hvordan vi bedst muligt får forstærket nettet hen til, så vi kan få strømmen væk derfra og hen til forbrugscentrene, siger Bjarne Brendstrup.

For Energinet vil det tage årevis at tilpasse elnettet til at kunne aftage strømmen fra de nye enorme solcelleanlæg i det åbne land.

Mens det for en solcelleudvikler typisk tager 1-2 år at få alle de nødvendige tilladelser og opføre selve solcelleanlægget, tager det op til 5 år at blive tilsluttet transmissionsnettet og yderligere 5 år, hvis transmissionsnettet skal udbygges.

Det betyder, at anlæggene kan risikere i perioder at stå ubrugte hen eller være nødsaget til at køre på nedsat kraft i en årrække.

- Der er nogle steder, hvor vi kommer til at nedregulere strømmen, fordi vi ikke kan bruge den, siger Bjarne Brendstrup fra Energinet.

Forbrugerne får regningen

Den samlede regning for at kunne håndtere strømmen fra de mange enorme solcelleanlæg bliver i milliardklassen.

En analyse foretaget af rådgivningsfirmaet Rambøll viser, at det vil kræve en investering på 8,7 milliarder de næste tyve år, hvis bare halvdelen af de planlagte 17 GW solceller bliver en realitet.

- Nettet skal omstilles og det koster nogle milliarder. Det vil det gøre. Et lille milliardbeløb, hvis solcelleanlæggene kommer til at ligge godt eller et større milliardbeløb, hvis det bliver lidt mere frit, siger Bjarne Brendstrup fra Energinet.

I sidste ende er det forbrugerne, der ender med at betale gildet over deres elregninger, men regeringen arbejder også på, at producenterne skal betale mere for at blive tilsluttet, hvis de vælger at anlægge deres solcellepark langt fra såvel forbrugere som de stærke punkter i elnettet.

Hos Dansk Energi, der er interesseorganisation for de danske energiselskaber, at man godt klar over, at de nye store solcelleanlæg vil kræve milliardinvesteringer i elnettet.

- Grøn omstilling er en kæmpe udfordring og det kræver noget af os alle sammen, så ja - det betyder også, at vi skal investere i elnettet, siger Kristine Grunnet, der er branchechef i Dansk Energi.

Hun peger på, at det er nødvendigt at bruge det åbne land til solcelleparker.

- Jeg tror ikke, vi kan se en fremtid, hvor vi har solceller på Rådhuspladsen eksempelvis, så det er vigtigt, at vi får investeret i elnettet. Vi skal have lavet disse forbedringer og udbygget, så vi kan få den grønne strøm derhen, hvor den skal bruges, siger Kristine Grunnet.

Næsten ikke til at bære

For modstanderne af de store solcelleanlæg virker det paradoksalt, at man så mange steder i Danmark er parat til at omdanne landbrugsjord til store solcelleanlæg – uden der er tilstrækkelig kapacitet i nettet til at aftage strømmen.

- Det er forfærdeligt. Hvis vi skal sidde og kigge ud ad vore vinduer og se på store solcelleanlæg, og de så ikke engang producerer strøm, der kommer ud af min stikkontakt, når jeg sætter computeren til, så er det næsten ikke til at bære, siger Heidi Printzen, der er talskvinde for sammenslutningen Bevar Danmarks Kulturlandskaber.

Hun efterlyser nationale regler på området.

- Der er brug for rammer, der kan sige, hvor det er hensigtsmæssigt at lægge disse anlæg, så vi rent faktisk kan få glæde af den strøm, som de producerer, siger Heidi Printzen.