Slagterier klar til at gøre op med koteletters klimaaftryk

En simpel teknik med afbrænding af metangas fra gylle kan få stor betydning for landbrugets forsøg på at reducere sit klimaaftryk.

Slagterigiganten Danish Crown vil halvere sit klimaaftryk senest 2030. En af vejene er at bremse udsivning af metan. (Arkivfoto).
Slagterigiganten Danish Crown vil halvere sit klimaaftryk senest 2030. En af vejene er at bremse udsivning af metan. (Arkivfoto).
Foto: Jonas Bach Sørensen, TV MIDTVEST

Når solen går ned og skumringen sætter ind, kan forbipasserende se den. En lysende flamme ude foran gylletanken på Lars Storms gård lidt udenfor Odense.

- Da vi fik flammen op i sin tid, skrev jeg det på min facebookside, så der ikke skulle stå nogen naboer en sen aften og alarmere brandvæsnet, fortæller Lars Storm.

Flammen kommer fra de forsøg, som slagterigiganten Danish Crown sammen med de to opfindere Mikkel Kastensand og Peter Foged Larsen er i gang med, og hvor målet er at uskadeliggøre metanudsivningen fra gårdens gylletanke.

Gyllen kommer fra de tusindvis af smågrise og deres ældre slægtninge, som lunter rundt i staldene indenfor.

Opfindelsen er baseret på tre dele. En gylletank med en tæt forseglet sejldug, en container med slanger og rør, som behandler metangassen og til slut en brænder.
Opfindelsen er baseret på tre dele. En gylletank med en tæt forseglet sejldug, en container med slanger og rør, som behandler metangassen og til slut en brænder.
Foto: TV 2

Hidtil er metanen derfra sevet ud i atmosfæren, men ved at brænde den af og omdanne den til den langt mindre klimaskadelige CO2, kan klimabelastningen fra svineproduktion reduceres væsentligt.

- Det der er interessant er, at metan har en klimabelastning, der er 28 gange større end CO2, så der er meget at hente ved at brænde den, forklarer Mikkel Kastensand.

Ny opfindelse er stort spring

Nu er Danish Crown og opfinderne så langt, at de er klar til at vise opfindelsen frem.

Den er baseret på, at gylletankene på gården ved Odense er forseglet med en tæt sejldug, så metangassen ikke kan fordampe. I stedet sendes den opsamlede gas via slanger og rør over til en container med den ny teknik, hvor den behandles og gøres klar til at blive brændt af.

Cirka 60 pct. af landbrugets klimaaftryk kommer fra foder, mens 20 pct. kommer fra landbrugets gylle i stalde og tanke.
Cirka 60 pct. af landbrugets klimaaftryk kommer fra foder, mens 20 pct. kommer fra landbrugets gylle i stalde og tanke.
Foto: TV 2

Hos Danish Crown er der stor optimisme.

- Vi er godt på vej med mange projekter, men hvis vi kommer i mål med det her initiativ, vil det virkelig bringe os langt i forhold til vores målsætning, siger Nicolaj Nørgaard, direktør i Danish Crown.

Slagterigiganten har som mål at halvere klimabelastning fra svineproduktion senest 2030, og nu gør man klar til at udbrede teknologien til 10 andre landbrug.

- Jeg får dagligt idéer fra folk til at nedbringe klimabelastningen, men det her forsøg er måske det største spring til at komme i mål.

Foderet sviner mere

Umiddelbart virker det overraskende, at gassen bare brændes af, i stedet for at blive brugt til noget fornuftigt, og forskerne arbejder da også på at tilslutte en generator, der kan producere strøm. Men den del er ikke helt enkel, siger Mikkel Kastensand.

- Det er, fordi koncentrationerne af gassen er meget lav, og at mængderne er meget svingende.

Udsivningen af metan er langtfra landbrugets største klimaproblem. Ifølge forskningsinstitutionen Seges siger en tommelfingerregel, at omkring 60 procent af klimatrykket fra svineproduktion kommer fra fremstilling af foderet, mens metanudsivning fra stalde og gylletanke kun står for ca. 20 pct. af klimapåvirkningen.

Alligevel betragter parterne bag den ny opfindelse det som et vigtigt gennembrud, fordi effekten er så stor.

Simpel løsning med stort potentiale

Også på Aarhus Universitets afdeling i Foulum ved Viborg får opfindelsen opbakning:

- Den kræver, at man tætner gyllelagrene, så man kan samle gassen op. Men det er en forholdsvis enkelt teknologi. Vi skal ikke ind i staldene. Og det kræver ikke større ombygninger, siger seniorforsker Anders Peter Adamsen, Aarhus Universitet.

Og det forhold, at flere og flere landmænd i disse år sender deres gylle til biogasanlæg, hvor det omdannes til brugbar gas, gør ikke idéen med afbrænding uaktuel, mener han. Mange steder er der nemlig ikke et biogasanlæg i nærheden til at modtage gyllen.

- I bedste fald vil der stadig være halvdelen af gyllen, der ikke sendes til biogasanlæg. Så der er masser af potentiale i det her, siger forskeren.

Teamet bag den ny teknologi planlægger at sætte tre tilsvarende anlæg op i år på andre gårde. Og næste år kommer endnu syv landbrug med i forsøget.