Skal over halvdelen af os smittes? Eksperter er uenige om, hvordan Danmark skal åbne

Er flokimmunitet vejen frem på bekostning af liv, skal der laves "'øer" af folk, eller bør vi sætte vores lid til en vaccine?

Arkivfoto. Foto: Richard Gaarn Svendsen, TV MIDTVEST

I samarbejde med tv2.dk

Coronavirus kan ikke inddæmmes, og før eller siden skal de fleste af os smittes.

Med det opsigtsvækkende budskab, tager Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Seruminstitut, i fredagens Politiken hul på en særdeles interessant diskussion om, hvordan Danmark på et tidspunkt skal åbne igen.

Læs også Overblik over Covid-19: Følg udviklingen i antal indlagte i landsdelen

Kåre Mølbak er uenig med verdenssundhedsorganisationen WHO i, at landene skal teste og isolere sig gennem epidemien, fordi det ifølge ham betyder, at vi ”skubber problemet foran os”.

Ifølge den faglige direktør i Statens Seruminstitut er coronavirus så smitsom, at den eneste måde at få bugt med den på er, at op mod 60 procent af befolkningen gradvist bliver smittet, så vi opnår det, der kaldes flokimmunitet og ikke kan blive syge igen.

Men er det nu klogt at åbne samfundet på en måde, så hele 3,5 millioner danskere på et tidspunkt kan ende med at have været smittet med den potentielt dødelige sygdom?

Det har TV 2 spurgt en række eksperter om.

Flere skal smittes

Kåre Mølbak har fredag ikke haft tid til et interview med TV 2, men i interviewet med Politiken siger han, at førsteprioriteten for de danske sundhedsmyndigheder er og har været at få fladet smittekurven så meget ud, så hospitalerne kan følge med.

Det sker gennem forskellige restriktioner som eksempelvis forsamlingsforbud på maks ti personer, men formålet er ikke at undgå smitte, og det er ”hele Europa” indstillet på, siger Mølbak, der er udpeget som én af syv eksperter, som skal rådgive EU-Kommissionen i kampen mod covid-19.

Der er ingen tvivl om, at det bliver en svær proces, og der vil være mennesker, der dør af det, men vi har ikke noget alternativ.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er helt enig med Kåre Mølbak. Ligesom Mølbak understreger han, at det primære hensyn nu her og de kommende uger, hvor antallet af indlæggelser stiger, er at have restriktioner, så hospitalerne kan følge med.

Men når kurven er knækket, og vi har set færre intensivindlæggelser over noget tid, er det nødvendigt at samfundet åbnes gradvist, så danskerne smitter hinanden, så vi over tid når op i nærheden af, at 60 procent har været smittet.

- Hvis vi ikke får flokimmunitet, bliver det her, som vi ser nu, i større eller mindre grad et tilbagevendende fænomen, indtil vi er nået op på 60 procent, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Et forsigtigt bud fra ham lyder, at vi kan nærme os de føromtalte 60 procent efter anden bølge af coronavirussom ifølge Sundhedsstyrelsen forventes at vare fra omkring december 2020 til marts 2021.

Intet alternativ

WHO advarer mod at forsøge at skabe flokimmunitet, fordi mange ifølge verdenssundhedsorganisationen vil dø. Men Allan Randrup tror ikke på, at det er muligt at inddæmme og udrydde den smitsomme sygdom.

- Der er ingen tvivl om, at det bliver en svær proces, og der vil være mennesker, der dør af det, men vi har ikke noget alternativ, siger Allan Randrup Thomsen og tilføjer:

- Det er ligesom en skibskaptajn, der skal manøvrere i et farvand med farlige skær. Det handler om at prøve at sejle igennem, så vi beskytter risikogrupperne, og dem som er i størst fare for at dø, mens vi samtidig opnår en passende grad af flokimmunitet.

Intet quick fix

På Aarhus Universitet, støtter Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin, også tankerne om, at der skal skabes flokimmunitet.

- Der er ikke noget quick fix på det her, og det er usandsynligt, at vi kan dæmpe den ihjel. Enten skal vi have en vaccine, ellers skal vi have gjort nogle af de unge og raske immune. Den anden side af mønten er, at nogle ældre vil blive ramt, men det er der jo realistisk set stor sandsynlighed for, at de vil blive alligevel, det er måske et spørgsmål om, hvorvidt man trækker pinen ud over længere tid, siger Søren Riis Paludan til TV 2.

Læs også Ny virustest kan afsløre tidligere smittede personer

Derfor støtter han også en gradvis åbning af samfundet, når vi på et tidspunkt er så langt ”nede af kurven” over antallet af indlæggelser, så der er ”minimal risiko” for, at en eventuel anden bølge vil slå benene væk under sundhedsvæsenet.

Små klasser må vente

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal vi på den anden side af påske, før kurven forventes at knække, og hverken Allan Randrup Thomsen eller Søren Riis Paludan vil spå om, hvornår restriktionerne bør løsnes.

Spørgsmålet er dog i lige så høj grad, hvordan de mener, det bør ske.

- Hvis man arbejder ud fra at skabe flokimmunitet, kan man stille og roligt åbne skoler og biblioteker. Åbningen skal ske gradvist, så der skabes en ring rundt om de svageste, så besøgende på plejehjem og hospitaler er noget af det allersidste, siger Søren Riis Paludan.

Allan Randrup Thomsen mener, at det handler om at få gang i hjulene igen, så der kommer færrest mulige ”dødsfald” blandt virksomhederne.

De større klassetrin i folkeskolen bør måske også sluses ind igen, så de kan blive klar til eksamenerne og dermed ikke påvirke samfundet så meget på den lange bane. Til gengæld kalder Allan Randrup Thomsen det ikke for ”absolut afgørende” at de mindste klasser kommer tilbage før sommerferien, fordi der er mulighed for hjemmeundervisning.

Netop den mulighed er ifølge TV 2s oplysninger også noget, der overvejes i regeringen, men beslutningen er svær, og spørgsmålet er blandt andet, hvem der skal tage sig af de små skoleelever derhjemme, hvis forældrene er på arbejde.

Vil skabe ”øer” af raske

Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University, deler ønsket om, at eksempelvis arbejdspladser og skoler gradvist kan åbne. Men der stopper enigheden med de andre også brat. Hun er på linje med WHO og advarer kraftigt mod, at danskerne skal smitte hinanden for at skabe flokimmunitet.

- Prisen for det i form af sygdom og død er simpelthen er for høj. Hvis 60 procent af af alle danskere smittes vil cirka to procent dø. Det er over 67.000 mennesker. Og de vil dø unødvendigt, siger Astrid Iversen til TV 2.

Der er dog meget diskussion om, hvor mange der dør af covid-19, og hvordan det regnes ud. Ifølge myndighederne kan den reelle dødelighed være nede på mellem 0,3-1 procent.

Professoren fra Oxford University tilføjer, at der ifølge hende ikke er bevis for, at smittede vil være immune i længere tid, og derfor mener hun ikke, der er noget at vinde ved, at danskerne smitter hinanden. Tværtimod.

Jeg forudser problemer med at lave en vaccine. Jeg tror, mange undervurderer, hvor svært det er, og jeg frygter, at der kan komme til at gå noget tid, fordi de første studier måske viser, at den valgte tilgang måske ikke virker så godt, som man havde troet.

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Derfor er det et risikabel og fortænkt eksperiment med hele befolkningens liv og helbred, siger hun.

Hun mener derfor, at Danmark bør gøre, som WHO anbefaler, og sætte ind med massiv testning og isolation af smittede både nu, og når samfundet begynder at åbne.

Astrid Iversen siger, at vi ved at teste meget og isolere kan sørge for, at dem, som har været smittet og siden er blevet immune, samt dem helt uden berøring med coronavirus, hurtigt kan møde i skoler og på arbejde.

På den måde kan der ifølge Astrid Iversen laves en gradvis åbning af samfundet med ”øer” af folk, hvor man ved, at de ikke smitter hinanden. Ifølge hende vil det sammen med en massiv national overvågning, der hurtigt kan sætte folk i karantæne, hvis smitten blusser op bestemte steder, være med til at kvæle epidemien i Danmark.

Allan Randrup Thomsen tror dog ikke på modellen med "øer" af raske.

- Teorien er smuk, men jeg tror, det vil være ligesom køer, der kommer på græs i foråret. Alle fløjter rundt til højre og venstre og kan blive smittet andre steder som eksempelvis supermarkedet, siger han.

Tror på hurtig vaccine

Astrid Iversen tror, at de mange forskningsprojekter relativt hurtigt vil nå frem til en vaccine som gør, at det ikke er nødvendigt, at danskerne skal smitte hinanden for at opnå flokimmunitet.

Hun sætter selv en tidshorisont for en vaccine til mellem seks og 12 måneder, men Allan Randrup Thomsen er ikke overbevist om, at det går så let.

- Jeg forudser problemer med at lave en vaccine. Jeg tror, mange undervurderer, hvor svært det er, og jeg frygter, at der kan komme til at gå noget tid, fordi de første studier måske viser, at den valgte tilgang måske ikke virker så godt, som man havde troet.

Til det siger Astrid Iversen, at de første studier faktisk allerede er begyndt at se lovende ud.

Finansminister Nicolai Wammen siger fredag, at regeringen i næste uge vil invitere Folketingets partier til drøftelser om, hvordan Danmark genåbnes.