Sådan rammes danskerne af et hårdt Brexit 1. januar

Flytrafik, mobiltelefoner og eksport er bare nogle af de ting, der bliver berørt, hvis Storbritannien og EU ikke får en aftale. Få overblikket her.

20200201-111213-L-1920x1279we
Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Storbritannien forlod EU i januar, men først ved årsskiftet træder de mærkbare ændringer i kraft.

Her udløber overgangsperioden, og begge parter forbereder sig lige nu på, at det bliver et såkaldt "hårdt Brexit".

Der var også intense forhandlinger om den skilsmisseaftale, der fastlagde betingelserne for briternes udtræden. Men de fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU skal reguleres i en ny aftale.

Aftalen skal blandt andet fastlægge vilkårene for handel og det økonomiske samarbejde, når Storbritannien fra 1. januar 2021 ikke længere er en del af EU's toldunion og indre marked.

Hvis det ender uden aftale, kan det få vidtrækkende konsekvenser i såvel Storbritannien som de andre lande - herunder Danmark.

Herunder kan du læse, hvad det i praksis vil betyde for danskere og folk i Danmark.

Danskere bosat i Storbritannien

De danskere, der allerede bor i Storbritannien, skal søge om opholdstilladelse i landet for at blive boende efter et hårdt Brexit.

Man kan søge om en opholdstilladelse efter reglerne i EU Settlement Scheme indtil 30. juni 2021.

Din status vil afhænge af, hvor længe du har været bosat i Storbritannien, som du kan læse mere om her.

Det er aftalt i udtrædelsesaftalen, at danskere i Storbritannien bevarer retten til sociale ydelser. Det gælder dog kun, hvis du har været omfattet af EU's regler om fri bevægelighed og regler om koordinering af sociale sikringsydelser, før overgangsperiodens udløb.

Hvis du har spørgsmål eller behov for hjælp til dine rettigheder som dansk statsborger i Storbritannien, kan du henvende dig til den danske ambassade i London.

Danskere på kort ophold i Storbritannien

I modsætning til danskere, der planlægger at opholde sig i længere tid i landet, skal danskere på ferie eller forretningsrejse i Storbritannien ikke søge om visum efter et hårdt Brexit.

EU-borgere vil efter 1. januar 2021 fortsat kunne rejse ind i Storbritannien på kortere ture uden at behøve et visum.

På den britiske regerings hjemmeside, kan du læse, hvornår du skal have et visum. Her fremgår det, at danskere kan blive i Storbritannien som turister i op til seks måneder uden visum.

Danskere, der flyver til og via Storbritannien

Flytrafikken til og fra Storbritannien risikerer at blive påvirket, hvis Storbritannien og EU ikke laver en aftale inden 1. januar 2021.

Hidtil har flytrafikken over Europa - inklusiv Storbritannien - været reguleret af EU.

Frygten for et britisk farvel uden en aftale fik torsdag EU-Kommissionen til at fremlægge en række nødprocedurer, som skal sikre den mest basale infrastruktur – flytrafik og vejtransport.

Hvis du vil læse mere, har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejdet en vejledning om Brexit og rejser.

Danske studerende i Storbritannien

Den britiske regering oplyser på sin hjemmeside, at danske studerende kan rejse til Storbritannien i op til seks måneder uden at behøve visum.

På ophold længere end seks måneder skal du søge visum.

Hvilket visum, du skal søge, kan du blive klogere på her.

EU har oprettet denne informationsside for studerende med planer om at læse i Storbritannien efter Brexit.

Danskere, der køber ting i Storbritannien

Hvis det ender med et hårdt brexit, får det konsekvenser for de indkøb, mange danskere foretager over internettet eller på rejser til Storbritannien.

Et hårdt Brexit betyder nemlig, at der fremover skal betales told og afgifter.

Der skal nemlig betales moms og importgebyr på varer fra Storbritannien, som koster mere end 80 kroner. Varer, der koster over 1150 kroner, kommer der desuden told på.

Du kan blive klogere på reglerne i denne guide fra Toldstyrelsen.

For køb på nettet gælder, at britiske butikker, der markedsfører sig til danske kunder - altså på dansk og med betaling i danske kroner - stadig vil være omfattet af EU's regler. Det betyder for eksempel, at man har to års reklamationsret og 14 dages fortrydelsesret.

Men hvis netbutikken ikke markedsfører sig til danskere, vil der gælde nye regler for varer.

Ved køb på nettet har man stadig en fortrydelsesret på minimum 14 dage, fordi den er del af britisk lov, men reklamationsretten på to år gælder ikke længere.

I stedet træder britisk lov i kraft, og her er reklamationsretten mellem fem og seks år. Det kan dog blive sværere at klage over en vare, da det ikke er sikkert, at EU's klagemuligheder videreføres efter Brexit.

Hvis man køber varer i en fysisk butik i Storbritannien, er reglerne lidt anderledes.

Ved køb i butikker er der ikke noget krav om fortrydelsesret, men mange butikker tilbyder alligevel 14 dage.

Her gælder EU's regler om to års reklamationsret heller ikke længere, men som tidligere nævnt er der en reklamationsret på mellem fem og seks år ifølge britisk lov - men klagesystemet vil være i britisk regi.

Danske virksomheder, der handler med Storbritannien

Virksomheder, der handler med Storbritannien, vil blive påvirket af et hårdt Brexit.

Uden en ny aftale med EU, vil der blive rejst en toldmur, som ifølge modelberegninger fra Landbrug & Fødevarer kan føre til, at fødevareeksporten til Storbritannien falder op mod 75 procent.

Efter 1. januar vil varer ikke længere kunne passere over grænsen til Storbritannien uden kontrolforanstaltninger. Det betyder, at virksomhederne skal til at udarbejde tolddeklarationer.

Fordi Storbritannien ikke længere er et EU-land efter 12. april, kommer der nye krav til dokumentation af importerede varer herfra. Det betyder blandt andet, at virksomhederne skal dokumentere oprindelsen af komponenterne i deres varer, og at dokumenterne skal tjekkes ved grænsen.

Men et hårdt Brexit vil også betyde, at ting som eksport af affald, beskyttelse af personlige oplysninger, momsrefusion og regulering af fiskeri og meget andet bliver berørt.

Erhvervsstyrelsen har lavet denne interaktive tjekliste, der skal hjælpe danske virksomheder med svar på de mange spørgsmål, Brexit fører med sig.

Dansk Industri har også udarbejdet en guide til Brexit til virksomhederne.

Virksomheder, der handler med affald eller kemikalier, kan orientere sig på denne side hos Miljøstyrelsen.

Finansielle virksomheder bliver også ramt - det fortæller Finanstilsynet om her.

Desuden har Lægemiddelstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Udenrigsministeriet skrevet artikler og guides til virksomhederne.

Derudover har de britiske myndigheder lavet en omfattende liste over regler omkring godkendelse af medicin, søfart, energiregulering, mærkning af varer og meget mere.

Danske fiskere i britisk farvand

Et hårdt Brexit vil være af stor betydning for danske fiskere.

I dag fanges omkring 40 procent af de fisk, der bliver hevet ind fra danske skibe og kuttere, i britisk farvand. Det svarer til en værdi af én milliard kroner.

Det risikerer de danske fiksere at være afskåret fra per 1. januar 2021 uden en aftale.

Derudover har Norge oplyst, at fiskere fra EU-landene risikerer at blive udelukket fra norsk farvand, hvis der ikke bliver indgået en fiskeriaftale mellem EU, Storbritannien og Norge inden nytår.

Danskere, der har mobilen med i Storbritannien

Et hårdt Brexit vil være af stor betydning for danske fiskere.

I dag fanges omkring 40 procent af de fisk, der bliver hevet ind fra danske skibe og kuttere, i britisk farvand. Det svarer til en værdi af én milliard kroner.

Det risikerer de danske fiksere at være afskåret fra per 1. januar 2021 uden en aftale.

Derudover har Norge oplyst, at fiskere fra EU-landene risikerer at blive udelukket fra norsk farvand, hvis der ikke bliver indgået en fiskeriaftale mellem EU, Storbritannien og Norge inden nytår.

Danske kæledyr til Storbritannien

Hvis du rejser fra Danmark til Storbritannien med dit kæledyr efter Brexit, skal du undersøge, hvad reglerne om karantæne for kæledyr bliver, da det endnu er uvist.

Det bliver også mere besværligt at fragte britiske kæledyr den anden vej - altså fra Storbritannien til Danmark.

Hvid der ikke træffes en aftale om noget andet, vil EU regne Storbritannien som et "ikke listet tredjeland", og det betyder, at dyr herfra bliver omfattet af en række regler.

Ejeren skal for eksempel dokumentere, at dyret er vaccineret mod rabies. Det sker med en blodprøve, der tidligst kan tages 30 dage efter rabiesvaccinationen - efter blodprøven er taget, skal der gå yderligere tre måneder, inden dyret kan rejse ind i EU.

Briter i Danmark

Som en del af skilsmisseaftalen mellem Storbritannien og EU blev det aftalt, at britiske statsborgere har taget lovligt ophold i en medlemsstat inden overgangperiodens udløb den 31. december 2020, bevarer retten til ophold i landet på vilkår, der overordnet svarer til de vilkår, der har været gældende efter EU-reglerne om fri bevægelighed.

Hvis du som britisk statsborger opholder dig i Danmark på grundlag af EU-reglerne om fri bevægeligheder er det vigtigt at være er opmærksom på, at du i løbet af 2021 skal indgive en ansøgning om udstedelse af et nyt opholdsdokument, der dokumenterer din status under udtrædelsesaftalen og din fortsatte ret til ophold i Danmark.

Det oplyser Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Briter på kortere besøg i Danmark skal fra 2021 søge om et visum – det såkaldte ETIAS – for at komme ind i Schengen-området, som Danmark er en del af. Det har Europa-Kommissionen meddelt.