Risiko for regn og torden - kraftige byger passerer Danmark

En koldfront med regn- og tordenbyger skal mandag passere Danmark.

Fronten kan give kortvarige, men meget kraftige byger i løbet af mandagen.
Fronten kan give kortvarige, men meget kraftige byger i løbet af mandagen.
Foto: Sarah Christine Nørgaard

Den knastørre sommer er nu ved at regne væk i en våd august, hvor mere nedbør er på vej.

Efter et regnvejr mandag formiddag har passeret det meste af landet med to til tre millimeter regn, efterfølges det af et område med regn- og tordenbyger.

Det er et lavtryk, der mandag skal forbi Danmark, der giver det ustadige vejr. Efter formiddagens regnvejr kommer vi kortvarigt ind i en lunere luftmasse, der blæser op over Danmark fra syd og sydvest.

Den lune luft skubbes dog hurtigt væk af en koldfront, som skal ind over landet i løbet af eftermiddagen.

Bygelinje passerer Danmark med regn og torden.
Bygelinje passerer Danmark med regn og torden.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

I forbindelse med den vil der dannes en linje med byger, som kan være med torden. Bygelinjen ventes at nå den østlige del af landet først på aftenen.

Bygerne ventes at blive relativt kortvarige, men kan på trods af det give store mængder nedbør på kort tid.

Temperaturerne vil mandag ligge på blot 15 til 20 grader, og i regn og byger vil termometret ikke vise mere end 12-13 grader.