Risiko for storm: November starter med regn og blæst

Det bliver en hæderlig sidste dag i oktober, men fra søndag vil regn og blæst dominere.

Mandag og tirsdag er der risiko for, at vi for første gang dette efterår kan få regulær storm i Danmark. Mandag er der 30 procent risiko for, at der mindst et sted i landet kan komme storm, mens risikoen mandag er 21 procent.

Risiko for storm. 30 procent risiko for storm betyder, at 30 procent af prognoser har storm i middelvind mindst et sted i landet.
Risiko for storm. 30 procent risiko for storm betyder, at 30 procent af prognoser har storm i middelvind mindst et sted i landet.

Det mest sandsynlige er dog, at det kun er vindstødene, der når 24,5 meter per sekund, som er stormstyrke.

Lørdag begynder pænt, men slutter med regn og blæst.

Lørdag formiddag byder på nogen sol, mildt vejr og ret svag vind.

Lørdag kan de laveste temperaturer findes i Midt- og Vestjylland.
Lørdag kan de laveste temperaturer findes i Midt- og Vestjylland.
Prognose lørdag eftermiddag.
Prognose lørdag eftermiddag.

En svag varmefront vil dog i perioder også give en smule regn, men generelt kun et par millimeter, så det meste af tiden vil det være tørvejr.

Prognose og fronter lørdag eftermiddag. En svag varmfront giver i perioder lidt regn. Fronten over Storbritannien ankommer natten til søndag, og regnvejr over Atlanten vil præge Danmark mandag. 
Prognose og fronter lørdag eftermiddag. En svag varmfront giver i perioder lidt regn. Fronten over Storbritannien ankommer natten til søndag, og regnvejr over Atlanten vil præge Danmark mandag. 

Søndag med regn morgen og aften

1. november løber koldfronten, som ses over Storbritannien på ovenstående grafik, hen over Danmark og giver regn i nattetimerne og først på søndagen.

Herefter vil det en overgang være tørvejr, og solen kan stedvis også komme frem, før der til aften kommer endnu et større sammenhængende regnvejr. Vinden vil være jævn til hård fra syd, og termometrene vil søndag placere sig omkring 12 grader.

Mandag med usædvanlig varme i forbindelse med regn og blæst

Mandag 2. november bliver på flere måder en usædvanlig dag. Temperaturerne når antageligt op mellem 15 og 18 grader - kun en gang tidligere har man målt over 18 grader i november.

Prognose af temperatur mandag eftermiddag 2. november. Varmerekorden i Danmark i november er 18,5 grader målt i 1968.
Prognose af temperatur mandag eftermiddag 2. november. Varmerekorden i Danmark i november er 18,5 grader målt i 1968.

Varmen kulminerer i et kortvarigt tørvejrsområde mellem to regnfulde fronter. Mandagen begynder således med regn, og selvom varmen er markant, vil regn og blæst måske fylde mere i danskernes bevidsthed på mandag.

Prognose med fronter mandag morgen.
Prognose med fronter mandag morgen.

Prognoserne har mandag 5 til 10 millimeter regn og meget kraftige vindstød i forbindelse med koldfronten, som passerer om eftermiddagen og først på aftenen.

Prognose af vindstød mandag middag. I forbindelse med en koldfront kan vindstødene nå stormstyrke eller stormende kuling.
Prognose af vindstød mandag middag. I forbindelse med en koldfront kan vindstødene nå stormstyrke eller stormende kuling.

Mandag bliver blæsende i hele landet. De kraftigste vindstød forekommer i forbindelse med en koldfront, som på ovenstående grafik hænger sammen med de røde og orange farver over Jylland.

Fronten vil senere på mandagen også give meget kraftige vindstød længere mod øst. Hvis fronten forsinkes, kan der også komme kraftig blæst natten til tirsdag. Den mulige forsinkelse er årsagen til de 21 procents risiko for storm tirsdag.

Femdøgnsskema fra 31. oktober til 4. november 2020.
Femdøgnsskema fra 31. oktober til 4. november 2020.

Tirsdag og onsdag vil vinden aftage, og temperaturerne vil falde til mere et almindeligt novemberniveau.