Regeringens ekspertgruppe er bekymret for den automatiske nedlukning

Det giver ikke mening at lukke skoler uden smitte i én del af kommunen, hvis der er stigende smitte i en anden del af kommunen, lyder det eksempelvis.

Den automatiske nedlukning har været et politisk ønske, lyder det fra ekspert.
Den automatiske nedlukning har været et politisk ønske, lyder det fra ekspert.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mandag trådte en ny aftale i kraft om automatiske nedlukninger helt ned på sogneniveau. Bag aftalen står de partier, som også står bag genåbningsaftalen, og det er alle partier bortset fra Nye Borgerlige.

Konkret betyder den, at kommuner med særligt høj smitte automatisk skal lukke ned, når det testkorrigerede incidenstal ryger over 200.

Derudover gælder det, at sogne skal lukke, hvis følgende parametre er opfyldt:

  • Der er mere end 400 smittede per 100.000 borgere
  • Der er 20 eller flere smittetilfælde i alt de seneste syv dage
  • Positivprocenten er på to procent eller mere

Men den automatiske nedlukning er bekymrende. Sådan lyder det nu fra regeringens referencegruppe, hvis opgave er at rådgive regeringen om nedlukninger og genåbninger under covid-19-pandemien.

- Vi har ikke anbefalet en automatisk nedlukning. Det har været et politisk ønske. Vi anerkender selvfølgelig behovet for enkelthed og gennemskuelighed, men det kan man godt lave uden at lave stop and go-politik.

Det siger Jakob Stoustrup, som er professor i anvendt matematik på Aalborg Universitet og en del af referencegruppen til TV 2.

Vil have en social slagside

Konkret går gruppens bekymring går på, at de automatiske lokale nedlukninger ikke vil være proportionelt med smittetallet, og at det i sidste ende vil have en social slagside.

Som eksempel kan man tage, hvis et smitteudbrud i én del af kommunen hiver det testkorrigerede incidenstal op over grænsen, og kommunen derfor skal lukke ned. Det vil også omfatte skoler i andre dele af kommunen, som ligeledes skal lukke ned - også selvom der måske ikke er registreret nogen smittede på skolerne.

Og det går i sidste ende ud over børnene.

- Vi har en bekymring om en social slagside. For de høje incidenstal er tit koblet til sociale boligområder som for eksempel Vollsmose og Ishøj, siger Jakob Stoustrup.

Ifølge ham viser forskningen, at der findes en social skævhed i skolelukninger, hvor børn af lavt uddannede forældre i særlig grad taber læring.

- Så man får simpelthen børn tilbage i skolen, der ved mindre, end da nedlukningen startede.

- Det er klart, at referencegruppen (Der består af en lang række ekspert, red.) har fuld forståelse for, at man har behov for at lukke ned, når smitten stiger. Men hvis man gør det per automatik, får man ikke skabt proportionalitet mellem, hvor smitten rent faktisk er, og hvor man lukker ned.

Dårlig trivsel og dårlig læring

Regeringens referencegruppe lavede en rapport i januar, hvor den fremhævede, at man i særlig grad skulle friholde de mindste klasser for nedlukningen. For det er generelt en meget lille del af smitten, der er knyttet til de små skolebørn.

- Så der vil ikke være proportionalitet mellem at lukke de små klasser og have smittekæder i andre dele af lokalsamfundet.

Alligevel er alle skolebørn en del af den automatiske nedlukning - noget, som Jakob Stoustrup kalder "uheldigt".

For det vil både betyde dårlig trivsel og dårlig læring hos børnene.

- Og den dårlige trivsel kan have forskellige negative effekter, også på længere sigt.

3:11
På Midtjyllands Kristne Friskole i Herning forstår de ikke helt logikken i at skulle holde lukket.
Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST

Giver ikke mening at åbne og lukke kommuner

Udover den sociale slagside risikerer den automatiske nedlukning også at skabe svingninger, hvor kommuner konstant åbner og lukker, hvis de bevæger sig over og under det testkorrigerede incidenstal på 200.

Og det vil ifølge Jakob Stoustrup fastholde områder i smitten i længere tid, end de ellers ville have været ramt.

Hvis man lukker kommuner eller sogne ned, giver det så ikke kun mening også at lukke skolerne?

- Det giver mening for det første at kigge på at lukke ned der, hvor smitten finder sted. Men eksempelvis de små klassetrin bidrager i meget ringe omfang til smittespredning. Derudover giver det simpelthen ikke mening at åbne alting i en kommune, hvor det er forudsigeligt, at man kommer til at lukke ned i bestemte områder igen.

Så hvad foreslår I konkret, at man gør?

- Hvis man ser på det kun med faglige øjne – og det, anerkender vi selvfølgelig, strider mod nogle af de politiske ønsker om gennemskuelighed og enkelthed – så bør man tage bestik af situationen i det pågældende område og også for eksempel sætte ind med særlig intens smitteopsporing, lyder det fra Jakob Stoustrup.

- Endelig anbefaler vi at anvende proportionalitet, så der lukkes ned der, hvor der reelt er kritiske smittekæder.

Lukning af undervisning er en central del

I en mail til TV 2 oplyser Sundhedsministeriets pressevagt, at modellen for automatisk nedlukning "har til formål at gøre det gennemskueligt, hvornår en kommune bliver nødt til at lukke forskellige institutioner for at bremse aktiviteten og smitten i en kommune eller i et sogn."

- Her er lukning af undervisningsområdet en central del, da det bremser en væsentlig del af aktiviteten, skriver ministeriet.

De påpeger, at lukningen bakkes op af opfordringer fra sundhedsmyndighederne blandt andet om at arbejde hjemme og se så få som muligt. Samtidig skal modellen ses i sammenhæng med myndighedernes smitteopsporingsindsats.

- Modellen er et instrument, som i øvrigt kan og vil blive justeret løbende, når vi får flere erfaringer og i takt med, at epidemien udvikler sig.

- Regeringen er samtidig opmærksom på, at en længere nedlukning kan have andre konsekvenser, og er derfor også indstillet på at se på, om der er tiltag, der kan afprøves i områder, hvor skolerne i længere tid har været lukket, som kan hjælpe med at få børnene tilbage i skole under kontrollerede forhold og samtidig give os værdifuld viden om smitteforebyggende tiltag, skriver Sundhedsministeriet.