OL-drøm hænger i tynd tråd - europamester har ti måneder til at få dansk pas

Bryderen Rajbek Bisultanov er et dansk medaljehåb til OL i Tokyo, men han mangler én vigtig ting, før det kan lade sig gøre: Et dansk pas.

Rajbek Bisultanov, der er født og opvokset i Tjetjenien, stiller op for Herning Brydeklub.
Rajbek Bisultanov, der er født og opvokset i Tjetjenien, stiller op for Herning Brydeklub.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For første gang i 93 år vandt Danmark i weekenden EM-guld i brydning.

Rajbek Bisultanov er manden, der i sekunderne efter finalesejren over georgiske Lasha Gobadze kunne løbe rundt i arenaen i Bukarest med Dannebrog i vejret og fejre den historiske titel.

- Jeg var meget glad for at vinde guldmedaljen. Jeg håbede også, at jeg har gjort danskerne glade. Jeg var mega stolt af at stå på førstepladsen og høre nationalmelodien. Jeg havde det meget godt, og jeg er meget glad for det, siger Rajbek Bisultanov til TV 2 SPORT.

EM-titlen er det seneste skridt på vejen mod den 23-årige bryders helt store mål - OL i Tokyo næste år. Men der er ét problem.

Rajbek Bisultanov er født og opvokset i Tjetjenien og kom først til Danmark i 2008. Det er endnu ikke lykkedes ham at få dansk statsborgerskab, og det er et krav, hvis han skal med OL.

- Det gør meget ondt i hjertet. Jeg ved, at jeg kan stå der, hvor andre står med guldmedaljen om halsen. Men når jeg ikke har passet, gør det selvfølgelig ondt.

Landsholdsbryderen afleverede i januar en ansøgning om permanent opholdstilladelse i Danmark, og hvis han får den godkendt, kan han efterfølgende søge om dansk statsborgerskab.

Men tiden er knap. Rajbek Bisultanov skal have et dansk pas inden februar næste år, hvor han senest skal tilmelde sig det sidste kvalifikationsstævne inden OL.

- Det er et ekstra pres, der ligger, når man har brug for passet for at komme med til OL. Det føles som om, der er nogen, der står imod og ikke giver dig lov til at komme ind, siger bryderen.

Svær begyndelse i Danmark

Rajbek Bisultanov kom i 2008 til Danmark sammen med sine forældre og tre søskende, der flygtede fra det krigshærgede Tjetjenien.

Familien boede et år i asylcenteret Sandholmlejren, inden de blev tilbudt en lejlighed i Herning. Det var her, den dengang 13-årige Rajbek Bisultanov for første gang stiftede bekendtskab med den danske kultur.

- Det var rigtig svært fra start. Jeg kendte ikke sproget og kendte ikke kulturen. Det var meget svært at tage det første skridt. Jeg lavede lidt ballade. Jeg forstod det ikke, og så blev jeg lidt sur og irriteret over det hele.

Men der skulle ikke gå lang tid, før Rajbek Bisultanov så de første lyspunkter i Danmark. I kølvandet på VM i brydning netop Herning, hvor han havde set et familiemedlem blive verdensmester, valgte han at tage til prøvetræning i Herning Brydeklub.

Rajbek Bisultanov blev mødt med rød løber og dannebrogsflag, da han blev hyldet i Herning Brydeklub. 
Rajbek Bisultanov blev mødt med rød løber og dannebrogsflag, da han blev hyldet i Herning Brydeklub. 
Foto: Morten Sand, TV 2 Sport

Men det blev til meget mere end en prøvetræning. Herning Brydeklub blev hans andet hjem. Han kom hurtigt under træneren Brian Jørgensens vinger, og han skulle få en langt større rolle for Bisultanovs tilværelse i Danmark end først antaget.

- Jeg måtte hjælpe ham med, hvordan tingene fungerer i Danmark, siger Brian Jørgensen.

- Mange gange er vi taget på kommunen sammen eller til lægen, eller hvad der nu har været. Jeg hjalp dem med det, der var. Hvis han nu var skadet og skulle til lægen, så måtte jeg tage fri fra arbejde, så han kunne blive undersøgt. Jeg har hjulpet ham med lidt af det hele, siger brydetræneren videre.

Selv om Bisultanev havde fundet glæden ved brydningen, så havde han fortsat udfordringer i skolen, hvor særligt den manglende kommunikation med skolens andre elever kunne være svær at acceptere.

- Det var lidt svært at snakke med dem, fordi vi ikke kunne. Lige så snart de sagde noget og grinte, så troede man jo, at de grinte af mig, fordi jeg ikke kunne sproget. Så blev jeg også lidt ked af det og sur. Det var meget svært fra start.

- Jeg brugte meget mere tid på kontoret. Jeg var mere på kontoret, end jeg var ude og lege med børnene, siger Rajbek Bisultanov med et skævt smil.

I kamp mod tiden for at få dansk statsborgerskab

Rajbek Bisultanov blev så god til at bryde, at det ikke længere bare var en fritidsaktivitet. Talentet var ikke til at tage fejl af, og i 2016 nærmede han sig et niveau, hvor også OL pludselig blev et tema.

Bryderen søgte derfor om statsborgerskab i Danmark, men blev efter fire måneders ventetid afvist på grund af manglende uddannelse. Det har han fået nu, og da han også har fast arbejde, håber han nu, at han kan blive tildelt et rødbedefarvet pas.

I januar afleverede han igen en ansøgning og sidder nu i venteposition.

Rajbek Bisultanov blev mødt med et kram fra sin tidligere træner Brian Jørgensen, da han blev fejret i Herning Brydeklub. 
Rajbek Bisultanov blev mødt med et kram fra sin tidligere træner Brian Jørgensen, da han blev fejret i Herning Brydeklub. 
Foto: Morten Sand, TV 2 Sport

- Nu har jeg boet mange år i Danmark, og jeg føler mig som en dansker. Jeg respekterer dansk kultur, og jeg har det meget godt. Der er ikke noget, der er mod mig her i Danmark. Jeg har ikke haft nogle problemer med danskere. Jeg har det sjovt med alle. Jeg føler, at det er mit hjemland, og jeg er glad for at være her i Danmark.

- Jeg har afsluttet min sprogskole. Jeg har også afsluttet min uddannelse, og jeg har arbejde her. Jeg har de ting, jeg skal bruge. Jeg ved ikke, hvad jeg mere skal have, siger Rajbek Bisultanov.

Og hvis man spørger Brian Jørgensen, der selv mener, han kender Rajbek Bisultanov bedre end nogen anden, er det på tide, han får et dansk pas og kan forfølge sin drøm.

- Rajbek er blevet meget dansk. Jeg vil næsten sige, at han er blevet for dansk i forhold til sin brydning, for jeg kan godt lide den tjetjenske del af ham. Der er ingen tvivl om, at det er den side, der har gjort ham god til brydning.

- Han har fået et kæmpe forhold til Danmark. Han har fået en helt anden mulighed for et liv i Danmark. Det har han rent faktisk kæmpe respekt for, og jeg ved, han gør alt, hvad han kan for at opfylde kravene. Han vil rigtig gerne de danske normer og dyder, siger Brian Jørgensen.

DIF opfordrer myndighederne til en hurtig afgørelse

Reglerne for at deltage ved OL foreskriver, at man er statsborger i det land, som man ønsker at repræsentere. Og derfor kan det manglende danske pas altså sætte en stopper for en potentiel dansk medalje, selv om han allerede har markeret sig som én af de bedste i verden.

Men spørger man formanden i Danmarks Idrætsforbund (DIF), Niels Nygaard, så bør det være muligt at afgjort sådanne sager i tide.

- Vi synes afgjort, at hvis ellers de lovgivningsmæssige krav er opfyldt med hensyn til tidsperiode og de andre objektive kriterier, der skal på plads, så bør det være muligt at komme med til OL i Tokyo.

- I det omfang at det skyldes en lang sagsbehandling, og der er noget bureaukrati, så er det vores opfattelse, at det burde kunne lade sig gøre at få sagen behandlet, så han kan nå at blive klar, siger Niels Nygaard.

Og netop det er Rajbek Bisultanov helt enig i.

- Vi kan hurtigere forberede os til OL og planlægge, hvad der skal ske. Vi vil kunne få styr på alt. Det vil være meget bedre.

- Så derfor skal du foran i køen?

- Ja, det synes jeg.

Men er det retfærdigt for andre, der også venter?

- Hvis der er andre, der er vigtigere end mig, så må de også skubbe dem frem. Men hvis vi skal gå efter et mål, og vi skal nå det, så synes jeg, det er vigtigere at tage de mennesker, der har brug for det, siger den 23-årige bryder.

Det har ikke været muligt for TV 2 SPORT at få et interview med Udlændinge- og Integrationsminister, Inger Støjberg (V), men ministeriet oplyser, at der ikke findes en speciel hasteprocedure for sportsudøvere.