Miljøstyrelsen erkender: Vogter-æsel ser ikke ud til at virke mod ulveangreb

Miljøstyrelsen erkender efter nyt ulveangreb, at et forsøg med vogter-æsel ikke ser ud til at virke.

Jacob Christensens vogter-æsel, Amanda, var dagen efter angrebet ophidset og ville ikke lade nogen komme tæt på.
Jacob Christensens vogter-æsel, Amanda, var dagen efter angrebet ophidset og ville ikke lade nogen komme tæt på.
Foto: Jacob Christensen

Mandag morgen opdagede landmand Jacob Christenden fra Råsted, at tre af hans får i løbet af natten var blevet dræbt. To andre får var blevet skambidt og måtte aflives. Alt tyder på, at fårene var blevet angrevet af en eller flere ulve. Og det til trods for, at Jacob Christensen har ellers anskaffet sig et vogteræsel til at passe på fårene, efter han sidste år havde et ulveangreb, der kostede ham to får. Og i juli mistede han også en kvie til en ulv.

- Men i dag gør æslet ingen forskel for mig. Nu har jeg rykket mine dyr, men hvis ikke der er kommet en løsning på ulvene inden vinter, må jeg af med mine får, siger han.

Erkender fejlslagent forsøg

Som et alternativ til ulvehegn har Miljøstyrelsen givet tilskud til forsøget med at bruge et æsel som vogterdyr.

Styrelsen oplyste tidligere i år til DR, at det herhjemme var småt med erfaringer med vogteræsler og -lamaer som værn mod ulve, men at forsøg i udlandet tydede på, at lamaer og især æsler var gode til at beskytte fårene.

Æslets spark og bid kan nemlig skræmme ulven væk, lød det fra Miljøstyrelsen, der opfordrede danske landmænd til at melde sig til at teste løsningen.

Det gjorde Jacob Christensen, men altså uden den store succes.

16-årige Jacob Christensen har nu mistet dyr ved tre forskellige angreb. Han ved ikke, hvad han skal stille op.
16-årige Jacob Christensen har nu mistet dyr ved tre forskellige angreb. Han ved ikke, hvad han skal stille op.
Foto: Kristian Andersen, TV MIDTVEST

Efter weekendens angreb, hvor flere får blev dræbt på en mark med et vogtende æsel, oplyser Miljøstyrelsen i et skriftligt svar til Dagbladet Holstebro-Struer, at det "ikke umiddelbart tyder på, at æsler er nogen god afværge mod angreb på husdyr".

- Det er kun ét tilfælde, hvor vi har givet tilskud til et æsel. Men det ser ikke ud til at være en vej, vi går videre ned ad, forklarer miljøplanlægger i Miljøstyrelsen Lasse Jensen til TV 2.

Frifinder sit æsel efter angreb

Jacob Christensen fortæller, at der søndag morgen blev set fem ulve i området, og så sent som onsdag aften så han igen to ulve lige uden for sin grund. Derfor formoder han, at der også kan have været flere ulve på spil ved mandagens angreb.

Er det tilfældet, mener han ikke, at man kan skyde skylden på æslet for ikke at have forhindret blodsudgydelserne, da den kun kan være gået imod den ene ulv, mens andre kan have haft frit spil.

- Men jeg er overbevist om, at æslet har været i kontakt med en ulv, for dagen efter angrebet opførte det sig ellevildt, og det ville ikke lade os komme i nærheden af resten af fåreflokken, fortæller landmanden til TV 2.

Må ikke aflive ulv

Ifølge Miljøminsteriets forvaltningsplan for ulve er en ulv at betragte som en såkaldt 'problemulv', der skal aflives, hvis den flere gange angriber husdyr på en mark med afværgeforanstaltninger.

Men det gælder ikke ved vogteræsler, fordi der her er tale om et forsøg, skriver Miljøstyrelsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

2:23