Målmandens familietragedie - sønnens far valgte livet fra

En morgen i september 2019 ringer telefonen hos håndboldspilleren Stine Bonde.

Hun kender ikke nummeret, og ringer derfor først tilbage, da hun modtager en sms, hvor der står, at opkaldet er vigtigt.

Da hun lægger røret på, er Silkeborg-Voel-spillerens liv forandret for altid.

Blev mor i 3.g

13 år tidligere møder Stine Bonde en sød fyr, som hun senere bliver kærester med.

Forholdet holder ikke i længden, men da hun senere opdager, at hun er gravid, er det slet ikke et spørgsmål om, hvorvidt hun skal beholde barnet eller ej.

Begge forældre er indstillet på at tage del i rollerne som mor og far, selv om håndboldmålmanden dette tidspunkt blot er 18 år gammel.

Sønnen Tobias bliver født på dagen, hvor den daværende ungdomslandsholdsspiller skulle have været til eksamen i skriftlig dansk, og det lykkedes hende at blive student senere samme år.

- Det har faktisk fungeret rigtig, rigtig godt. Og Tobias har haft en far, der altid gerne ville have ham, selv om vi begge var så unge. Så på den måde har det været en rigtig god historie.

- Vi har haft ressourcestærke familier, der kunne hjælpe os på sidelinjen, og det har bare været vigtigt, fortæller Stine Bonde, der havde sin mor med som barnepige til biologieksamen bare få dage efter fødslen.

Tobias vokser op hos sin mor og bonusfar, Morten, mens han samtidig er hos sin far hver anden weekend. Planerne er altid fleksible, så Tobias kan besøge sin far i Nordjylland, når han har lyst.

Men den mulighed har han ikke længere.

Livet tager en barsk drejning

I september sidste år tog faderen sit eget liv. Blot få dage efter Tobias havde været på weekendbesøg.

- Jeg synes, det var rigtig rigtig svært, hvordan skulle jeg fortælle det til Tobias?

- Der var ikke grund til at pynte på noget som helst, men jeg synes bare, det var så svært, hvis jeg skulle have at vide, at min egen far ikke var her mere. Især hvis jeg havde været på Tobias’ alder.

- Også i forhold til hvordan det var sket. Det her var bare virkelig pludseligt, det kom ud af ingenting, og det var så svært, fortæller en tydelig berørt Stine Bonde.

Håndbolden fik stor rolle midt i sorgen

Efter det skæbnesvangre opkald har målmanden oplevet en uundværlig støtte fra både familie og svigerfamilie, men også håndbolden og holdkammeraterne i Silkeborg-Voel har spillet en stor rolle midt i sorgen.

- Det har hjulpet til, at dét ved jeg, hvad er. Vi er bare rigtig tætte på et hold, fordi vi går op og ned ad hinanden. Vi kører i bus sammen til og fra kamp, så vi har rigtig mange timer, hvor vi bare sidder og kommer hinanden ved, og snakker om livet uden for banen, og mange andre ting end bare håndbold.

- Det har været virkelig svært at pakke væk, men så kunne jeg bruge håndbolden til at komme igennem det på bedst mulig måde, fortæller Stine Bonde fra hjemmet i Kjellerup.

I dag ser Tobias fortsat meget til sin fars familie. Fasteren har indrettet et værelse, så der altid er god plads til den nu 13-årige skoledreng, der har arvet sin fars statur og sin mors glæde for håndbold.

At tale om selvmord er ofte et tabu. Hvorfor har du lyst til at fortælle jeres historie?

- Netop fordi, det er ikke så mange, der taler om det!

- Selv om det ikke var min far eller bror, så er det kommet virkelig tæt på, fordi det er mit barns far. Det kommer jo til at have konsekvenser for resten af vores liv. Det kommer til at følge med for altid.

- Tobias skulle spille en håndboldkamp noget tid efter, og her scorede han sit første mål. Jeg kan huske, at jeg tænkte; det her er hans far bare ikke til at opleve. Det kan være sådan nogle små ting, hvor jeg synes, det er voldsomt, at hans far ikke er her.

Fortsat et vigtigt emne i familien

Selvom Tobias i det store hele har taget den voldsomme tragedie pænt, så er der ingen tvivl om, at faderens pludselig død fortsat er et vigtigt tema hos den lille familie i Kjellerup. Især fylder det meget hos Stine Bonde, hvordan hendes nu 13-årige søn på sigt vil blive påvirket af oplevelsen.

- Der er jo ikke skrevet noget om, hvordan man skal reagere i sådanne situationer. Mennesker reagerer også forskelligt, og der kan være ting, der kommer op til overfladen, når han bliver ældre. Men vi er bare nødt til at arbejde med dét, som vi kan arbejde med, og vi kan ikke fokusere på dét, vi ikke kan gøre noget ved.

- Jeg tror bare, det er sådan, man er som mor, hvis dine børn ikke har det godt, så vil du gøre alt for at tage det fra dem, og selv kunne tage det. Hvis dine børn er kede af det, vil vi altid prøve at hjælpe dem – hvis det så bare var et sår man kunne putte plaster på.

- Vi kan desværre ikke gøre noget ved, at hans far ikke er her, men vi har heldigvis gode minder – især Tobias har gode minder om sin far- og så må vi fokusere på dét og tage de gode ting med og bande over, at han ikke er her. Og acceptere at det er okay at være ked af det, sur og frustreret.

Se hele Stine Bondes historie, når der er fuld spillerunde i kvindernes håndboldliga.

Følg med på TV 2 SPORT eller TV 2 PLAY onsdag fra klokken 17.30.