Kommune fjernede et skraldebjerg på 100 ton fra Flaske Bents grund – nu vokser det igen

Bunker af aviser, tomme flasker og stakke af nipsgenstande hober sig op i Bent Hansens hus.

Nogle vil karakterisere hans ting som ragelse, men for den 57-årige førtidspensionist er det værdsatte ting, som han har samlet igennem et langt liv.

Tingene står stablet op, og der er så meget af det, at sollyset har svært ved at trænge ind i huset.

Uden for huset går Bent Hansen rundt i sin have.

Han går forbi en af de utallige dynger med tusindvis af sten, der er i haven.

Fra hans højre bukselomme lyder en klirrende lyd af de sten, som han for nylig har samlet.

Lommen er ved at give op på grund af mængden af sten.

- Når jeg er ude at gå, så samler jeg sten. Men det er der mange andre, der også gør. For alle de fine sten – dem har de taget, fortæller Bent Hansen.

Han går oftest om natten, og de ting, han ser på sin vej, tager han med hjem.

Hvis han samler for meget i løbet af natten og ikke kan have det hele med hjem, så efterlader han det i depoter rundt omkring på egnen.

Men Bent Hansen er ikke populær i området.

Han lider af ekstrem samlermani og kan ikke styre det.

De lokale medier har berettet om ham i over 30 år, og frustrerede naboer har i lige så mange år klaget over rodet og skraldet på hans grund og hans samlermani, hvor han tager ting fra andre med hjem til sig selv.

Borgerne er frustrerede over, at myndighederne ikke hjælper Bent Hansen og stopper ham.

Men i Danmark er det næsten umuligt at tvinge mennesker til at modtage hjælp, hvis de ikke selv ønsker hjælpen.

Selvom de ville få det bedre.

Flyttes rundt i kommunen

Ifølge eksperter lider et sted mellem 100.000 og 250.000 mennesker i Danmark af samlermani – også kaldet hoarding.

De lider af det i forskellig grad.

Men fælles for dem er, at de samler så store mængder af ting, at det besværer deres hverdagsliv og livsrytme.

Det forklarer psykolog Louise Brückner, der rådgiver kommuner og staten om netop dette problem, da hun igennem en årrække har specialiseret sig i personer, der lider af hoarding.

- Rigtig mange af dem, der samler, har mere relation til deres genstande, end de har til andre mennesker. De har simpelthen fornemmelsen af, at deres historie hører op med at eksistere, hvis de ikke gemmer den her ting, fortæller hun.

I dokumentaren 'Hvad stiller vi op med Flaske Bent?' møder vi Bent Hansen, der netop lever et meget isoleret liv, og som øjensynligt har et tættere forhold til sine ting end til andre mennesker.

I dokumentaren møder vi også en lang række mennesker fra Skive og omegn, der føler sig plaget af Bent Hansens natlige togter.

En af dem er landmanden Lars Gosvig.

Han har kendt til Bent Hansen, siden han selv var ti år gammel, og han har set ham blive flyttet rundt i kommunen hele sit liv.

- Han bliver flyttet rundt som en brik. Jeg har spurgt kommunen: "Hvad gør vi ved det her problem?", og det har de ikke noget svar på, fortæller han.

Samler fra barnsben

Bent Hansen voksede op i Skive i Midt- og Vestjylland.

Samleriet lærte han at kende helt fra barnsben, da hans far også samlede stort og småt.

Familiens grund i Skive var ofte fyldt til randen med ting, som faren og Bent havde samlet.

Bent Hansen blev ofte set rundt i byen, hvor han samlede flasker, og hurtigt fik han øgenavnet 'Flaske Bent' – et øgenavn, der har hængt ved lige siden.

Bent Hansen gik også i folkeskole i Skive, men han gik i specialklasse i samtlige sine folkeskoleår.

Da han forlod skolen, kunne han hverken læse eller skrive.

Myndighederne vurderede ham til at være mentalt retarderet.

Selvom Skive Kommune var bevidst om, at Bent Hanens intellekt var som et barns, fik han alligevel lov til at flytte i sit eget hus centralt i Skive i 1988.

Lynhurtigt blev han upopulær blandt naboerne, og de klagede efter kort tid over rodet, skraldet og hans natlige samlermani.

Hans grund var fyldt til randen, og huset var fyldt så meget op, at han ikke kunne bo i det. Han overnattede i stedet i forældrenes garage.

Samleriet blev ved i flere år til stor frustration for borgerne i byen.

Flere medier dækkede historien, da borgerne fra vejen tog til Christiansborg for at lægge sagen på daværende miljøminister Svend Aukens bord.

Men Auken kunne ikke gøre noget, for Bent måtte – stort set – gøre, hvad han havde lyst til på sin egen grund.

Frustrationerne lyste ud af daværende borgmester Jonna Stavnsbjerg, da hun på regionalstationen TV MIDTVEST fortalte, at ingen ville hjælpe kommunen med problemet: Flaske-Bent.

For rullende kamera fortalte hun, at lige meget om der var rotter eller ej, ville kommunen tømme grunden dagen efter.

Det blev til over 100 ton affald, som kommunens folk fjernede fra Bent Hansens grund. Men lidt efter lidt blev Bent Hansens grund igen fyldt op.

Kommunen forsøgte ad flere omgange at overtale Bent til at flytte i et hus uden for byen.

Til sidst lykkedes det.

Med kommunens hjælp flyttede han i slutningen af 1997 langt væk fra Skive.

Alt hans skrammel flyttede med.

Til et hus i Risum tæt på Fur. Bent Hansen kendte ikke en sjæl i området.

Her skulle han bo helt alene.

Langt væk med problemer

Flere fagpersoner fortæller om kommuner, der bliver sat skakmat af typer som Bent Hansen, som kommunen ikke ved, hvad de skal stille op med.

Ifølge psykolog gør flere kommuner som i Bent Hansens tilfælde og flytter borgere med ekstrem samlermani langt ud på landet.

- Så generer de ikke så mange. Men fordi de bor meget langt ude på landet, kan det gå helt ekstremt galt, før nogen opdager det, siger hun og tilføjer:

- I de 30 år jeg har været psykolog, der er det blevet stadigt værre, det jeg ser.

Også hos SIND– landsforeningen for psykisk sundhed – oplever de, at kommunerne har svært ved at finde hjælp til en type borgere.

- Kommunerne har en kasse med nogle hjælpemuligheder og hjælpeforanstaltninger, men de er ikke altid tilstrækkelige, og så kan det godt opleves som om, at de simpelthen til sidst giver op. Og så får de her mennesker lov til at sejle deres egen sø, fortæller Mia Kristina Hansen, formand for foreningen.

Nyt sted, nye problemer

Bent Hansen boede kun i Risum i ganske få måneder, inden han igen var på forsiden af Skive Folkeblad.

Denne gang under overskriften 'Naboer går til politiet'.

Ud over at være en ekstrem samler havde Bent Hansen svært ved at kende forskel på, hvad han måtte tage, og hvad han ikke måtte tage.

Hvis han så noget på sin vej, som han godt kunne lide, så tog han det.

Det gør han stadigvæk i dag.

Og det gør Bent til en tyv.

Derfor blev han over årene anmeldt til politiet adskillige gange.

Men lige meget hvor mange gange politiet havde fat i ham, blev han ved med at tage på sine natlige togter.

Nogle gange også over ti kilometer væk fra huset i Risum.

Folks aviser, havestole og vasketøj, der hang til tørre – alt, hvad han så på sin vej – tog han med hjem til sit hus i Risum, og tingene hobede sig hurtigt op på grunden.

Naboerne var i vildrede. For hvorfor gjorde myndighederne ikke noget ved problemet?

Nogle gange kom politiet og indkrævede de stjålne ting hos Bent. Men togter og tyverier skete så ofte, at tålmodigheden rendte ud hos folk i lokalområdet.

De begyndte selv at hente deres ejendele på Bent Hansens grund.

Men ingen kom ind i hans hus.

Og til sidst heller ikke Bent selv.

For han havde fyldt det så meget op med skrot og skrald, at han ikke længere kunne komme ind.

Stue, køkken, bade- og soveværelse – alt var fyldt til randen med skrald.

Bent Hansen sov i en af de efterladte biler, der stod på hans grund, fordi han ikke kunne trænge ind i huset.

Myndighederne var over årene forbi adskillige gange.

Men Bent Hansen blev boende på grunden i Risum i over 13 år.

Alt fra bankansatte til hjemløse

Det er ikke alle hoardere, som samler i så svær grad, som tilfældet er med Bent Hansen, fortæller psykolog Louise Brückner.

- Nogle har et fint bankjob og går på arbejde. De kan have en lille lomme af deres fuldstændig kaotiske hjem, hvor de har de nystrøgne skjorter og den rene nederdel og de pæne sko, som de så iklæder sig og går ud i verden, siger hun.

Men så er der dem, der ligesom Bent Hansen ikke magter tomme, åbne rum.

Som i stedet laver en form for rede af rod omkring sig, fortæller hun.

- Og så er der ellers bare dynget op omkring dem. De skaber nærmest en livmoder af deres genstande, hvor det egentlig ikke er genstandene i sig selv, men mere genstandenes tilstedeværelse omkring det her lille rum, der bliver beskyttende faktor, siger hun.

Til sidst er der så mange ting og rod omkring dem, at de bliver det, Louise Brückner kalder ”funktionelt hjemløse”, fordi de ikke kan bevæge sig rundt i deres eget hjem.

Sådan gik det også for Bent.

I 2010 blev der mellem alle bunkerne af skrot opdaget rotter.

Dette gav kommunens folk anledning til at tømme Bent Hansens grund.

Og synet, der mødte dem, glemmer de aldrig.

Over 100 ton affald

Det var nemlig ikke kun brugsgenstande, som Bent Hansen samlede.

Det var også gamle madvarer fra folks skraldespande, som han tog med hjem og opbevarede i sit hus og på sin grund.

Og det fik rotterne til at komme.

Michael Engelbrecht var en af de 12 mænd, der var ansat hos Skive Kommune i 2010, der var med til at tømme grunden.

- Jeg var helt chokeret, da jeg kom ud på adressen. Stakkene med ting var helt op til gavlen af huset. Vi fyldte otte til ti containere med al hans lort. Det er hårdt sagt, men det var helt ubrugelige ting, siger Michael Engelbrecht.

Han kendte Bent Hansen i forvejen og havde ondt af ham.

For Bent græd, hver gang de fjernede så meget som et avispapir, fortæller han.

- Han smed med ting og slog rundt med ting. Men han har ikke slået på nogen mennesker. Det var synd for ham. Så vi gjorde alt for at hjælpe, siger Michael Engelbrecht og tilføjer:

- Men han vil jo ikke selv. Det er jo det. Han vil ikke have hjælp. Og det er jo derfor, at vi har et problem med at få ham passet på.

Kort efter at Michel Engelbrecht og hans team var færdige med at rydde Bent Hansens grund, begyndte Bent igen at samle.

Det tog ikke lang tid, før grunden nok engang var fyldt.

- Sindsoprivende vanskeligt

Det kan være svært for kommunerne at hjælpe typer som Bent Hansen, hvis de selv siger fra over for hjælpen.

Det er noget, SIND-formanden Mia Kristina Hansen ofte ser i sit hverv som socialpædagog.

Derfor mener hun, at vi er nødt til at finde et andet ”hjælpesystem”, som er nemmere at sige ja til.

- Vi er nødt til at være nysgerrige på den enkelte persons håb og drømme. Og det er der, hvor jeg oplever, at det har vi ikke tiden til, siger hun.

Psykolog Louise Brückner vejleder kommunerne i deres tilgang til hoardere, og der er hun ofte stødt på vanskeligheder i forhold til samfundets ønske om hjælp og den enkelte borgers eget ønske.

- Det kan være sindsoprivende vanskeligt at finde paragraffer, som rent faktisk gør det muligt for kommunen at hjælpe, siger hun.

For ofte møder kommunen en borger, der synes, at de har det ”fint, som de har det”, fortæller hun.

- De synes ikke, at de har brug for at gå i bad, børste tænder og skifte tøj, som andre synes, at de skal, fortæller Louise Brückner.

Efter 25 år – hvor Bent stort set havde klaret sig selv – skete der i 2012 og 2013 flere ting, som gjorde, at Skive Kommune fik nye muligheder for at tvinge Bent Hansen til at modtage hjælp.

Bent kommer i retten

Kommunen fik umyndiggjort Bent Hansen i en retssag, og han fik en værge, der kunne handle på Bents vegne.

Af dommen fremgik det, at Skive Kommune havde været vidende om Bent Hansens tilstand.

I dommen stod der, at han havde levet ”under kummerlige forhold” og ”uden ansvarlig støtte”. ”Han kan ikke selv klare toiletbesøg, påklædning og andre simple, fundamentale ting”.

Kort efter rejste politiet en sag mod ham for en række nye tyverier, hvor værdien var over 100.000 kroner.

Bent Hansen fik ikke en fængselsstraf, men en foranstaltningsdom, da en retspsykiater vurderede, at han var ”mentalt retarderet” og ikke egnet til almindelig straf.

Skive Kommune havde dermed muligheden for med magt at anbringe ham på en institution.

Bent går, når han er ked af det

Skive Kommune forsøgte først at sende Bent Hansen til en institution i Herning.

Institutionen havde yderst svært ved at håndtere Bents samlemani, så efter mindre end seks måneder kom han tilbage til Skive-egnen. Her blev han placeret hos terapeut Niels Hørup, der driver Familiecenter Nyskoven.

- De lokale kendte godt Bents ry, og aftalen var, at hvis det blev for meget, så måtte vi smide håndklædet i ringen. Men jeg tror, at han var mere accepteret her, end han har været nogen andre steder, fortæller han.

Tingene gik fremad for Bent Hansen i Nyskoven, vurderer Niels Hørup. Men der var også tilbagefald.

Niels Hørup bemærkede et tydeligt mønster i, hvornår Bent tog på sine togter.

- Det var, når han var ked af det. Det kunne vi tydeligt registrere. Der gik lange perioder, hvor der ikke skete noget som helst. Og så kunne der komme tre gange i rap.

Bent i eget hus igen

I dag er Bent Hansen 57 år gammel, og han bor ikke længere hos Niels Hørup.

Han bor i stedet i et hus langt ude på landet.

Her bor han igen alene.

Bents foranstaltningsdom er blevet forlænget.

Det betyder, at Skive Kommune stadig er forpligtet til at hjælpe ham, så han ikke begår noget kriminelt.

Men Bent Hansen går stadig om natten og stjæler fra beboerne i området. Skive Kommune har hyret et firma til at se efter ham

Firmaet kommer i hverdagene og kører ham frem og tilbage til hans aktiveringstilbud.

Derudover hjælper de ham med at handle, lave mad, rydde op, og så hjælper de ham med at komme i bad.

Efter normal arbejdstid og i weekenderne er Bent Hansen dog overladt til sig selv.

Noget, som er uforståeligt for hans tidligere terapeut Niels Hørup.

- Bent har brug for dagligt tilsyn. 24-7. Også i weekenderne, siger Niels Hørup og tilføjer:

- Ellers kan han ikke leve. Så generer han naboerne. Så bliver det synd for naboerne. Og når naboerne bliver sure på ham, så bliver det også synd for Bent, for så har han det ikke godt.

Ifølge den offentlige dom, der ligger på Bent Hansen, så er hans intelligens som et børnehavebarns.

Men hvordan kan Skive Kommune tillade, at han ikke er under opsyn om aftenen og natten, når han har det sådan?

Borgmester Peder Christian Kirkegaard fra Skive Kommune har ikke ønsket at svare på TV 2s mange spørgsmål.

I stedet har TV 2 modtaget en mail fra direktør for social- og arbejdsmarkedsforvaltningen i Skive Kommune, der blandt andet skriver:

”Vi sikrer, at borgerne får tilbudt den hjælp og støtte, de har behov for. Det gør vi i respekt for det enkelte menneske og i erkendelse af, at ikke alle ønsker at leve på samme måde.”

Når man snakker med de lokale, kan de ikke forstå, hvorfor Bent Hansen er blevet flyttet så meget rundt i kommunen.

Og Bent selv forstår det heller ikke.

- Jeg ved ikke, hvorfor jeg er flyttet herud. Jeg kender ikke ret mange her, fortæller Bent Hansen.

Det virker lidt ensomt, Bent?

- Det er det også somme tider. Det er også derfor, at jeg går ud en gang imellem.

TV 2 var første gang i kontakt med Bent Hansens værge i efteråret 2022. Værgen har fra starten været orienteret om TV 2s arbejde med historien om Bent Hansen, men har ikke ønsket at svare på spørgsmål om hans situation.