- Jeg er målløs, siger finaleklar Astrup

Torsdag havde de aldrig været i en kvartfinale ved Denmark Open. Fredag spillede de sig i semifinalen, og lørdag bookede de billetten til finalen.

Finalebilletten kom i hus efter en sejr i tre sæt mod Goh Sze Fei og Nur Izzuddin fra Malaysia

Anders Skaarup og Kim Astrup har været flyvende, og selvom det blev en smule mere spændende, end det måske skulle have været, var det to sprudlende danskere, der skulle sætte ord på sejren:

- Jeg er målløs. Det var forløsende og uforløsende på samme tid. Det var et væld af følelser på samme tid, siger Kim Astrup til TV 2 SPORT.

På daværende tidspunkt var makkeren Anders Skaarup endnu ikke kommet op, og det var der en helt særlig årsag til. Han skulle nemlig lige have det hele ind at vende.

- Jeg skulle bare lige ned og have 30 sekunder for mig selv og sende en tanke hjem til min kone, barn, svigerforældre, venner og bekendte, der har støttet og har været med til at drive mig fremad. Det skulle jeg lige bruge 30 sekunder til at tænke på, siger han.

Havde bly i benene

Den danske herredouble endte med at vinde i tre sæt, men kampen kunne lige så vel have været afgjort i to.

Her var danskerne nemlig foran 16-9 efter at have vundet første sæt, men pludselig blev kombinationen af store nerver og begyndende træthed et problem.

Begyndte I allerede at tænke på jubelscenen efter sejren?

- Jeg tænker ikke over nogen jubelscene. Jeg tænker over, hvorfor jeg ikke kan mærke min arm og mine ben. Der er to gange, Anders vender sig om og siger ”hvorfor fanden tager du ikke bolden?”.

- Men jeg kunne simpelthen ikke. Jeg tror, jeg siger 13 gange til Anders, at jeg har bly i benene. Det gør det dog bare til en endnu bedre følelse, når vi så tager den til sidst, siger Astrup.

Ender med at få et mavesår

Selvom lørdagen bød på en plads i finalen for de to herrer, har især Anders Skaarup også andre store ting at tænke på.

Han bliver nemlig snart far for anden gang, og der er derfor store følelser på spil både på og udenfor badmintonbanen.

- Jeg tror ikke, man fatter det. Jeg er rimelig sikker på, jeg udvikler et mavesår med alt det, jeg har stået i. Jeg finder stor ro i, at alle passer på mig. Alle derhjemme giver mig så lang snor og virkelig bakker op. Det er det her, jeg lever for, siger Skaarup.