Invasive arter spreder sig og fortrænger dansk natur

Den er stor, genstridig og spreder sig så hurtigt, at den kan fortrænge andre planter og være til skade for den danske natur.

Planten gul kæmpekalla er en af de 130 invasive arter af dyr og planter, der lige nu findes i Danmark. Den vokser naturligt i Nordamerika, men sneg sig fra villahaver og ud i den danske natur i 1950'erne.

Nu forsøger Miljøstyrelsens udrydningshold at rykke den op med rod, inden den breder sig yderligere.

- Det er en plante, der er svær at bekæmpe. Derfor er det værd at få den fjernet, inden den når at etablere sig, siger naturforvalter i styrelsen Peter Lyhne Højbjerg.

Fælles indsats i EU

Det er nemlig en dyr affære, når de invasive arter spreder sig.

Det Økonomiske Råds Sekretariat vurderer, at udgifter i forbindelse med plageånderne koster Danmark omkring en milliard kroner om året.

Og i år har Miljøstyrelsen allerede modtaget flere indberetninger end i hele 2018:

Det er dog ikke kun Danmark, der kæmper med at få bugt med invasive arter.

EU-landene blev i 2014 enige om at gå fælles ind i kampen, da plageånderne breder sig over grænserne.

- Folk rejser utroligt meget, og de rejser ofte. Det gør simpelthen, at arter bliver flyttet rundt, siger Peter Lyhne Højbjerg.

Eksempelvis kan frø sidde fast på tøjet eller skoene af de rejseglade folk og på den måde blive transporteret over store afstande.

I dag er der 49 planter og dyr på den europæiske liste, og det blev i 2009 estimeret, at EU bruger mellem 100 og 150 milliarder kroner på bekæmpelse af dem.

Her kan du se listen over de syv arter, der er blevet indberettet oftest i Danmark i 2019.

Oftest indberettede invasive arter i 2019

1. Mårhund

Antal indberettet: 308

Mårhunden er meget tilpasningsdygtig og lever i mange forskellige naturtyper, men helst i fugtige områder.

Den er på størrelse med en ræv og udgør en trussel mod fugle og små pattedyr, fordi de ikke er vant til mårhunden.

2. Pileurt

Antal indberettet: 270

Både japansk og kæmpepileurt vokser sig så store, at de skygger andre planter ihjel.

Det bedste råd mod arterne er ikke at lade dem etablere sig. Det kan gøres ved at rykke nyetablerede planter op med rod.

3. Kæmpebjørneklo

Antal inberettet: 170

Kæmpebjørnekloen er almindelig overalt i landet, men foretrækker at vokse i fugtige områder. 

Plantens saft er giftig og gør huden ekstremt følsom over for sollys. Det kan resultere i alvorlige forbrændinger.

I de seneste årtier har den bredt sig voldsomt i den danske natur, hvor den fortrænger andre plantearter.

4. Plettet voldsnegl

Antal indberettet: 90

Plettet voldsnegl er en landlevende snegl med et stribet sneglehus.

Sneglen er en hermafrodit (tvekønnet). Den kan dog ikke befrugte sig selv. Til gengæld får begge af sneglene, der parrer sig, afkom.

I områder med mange af sneglene kan de være en trussel mod planter og andre sneglearter.

5. Rynket rose

Antal indberettet: 26

I Danmark er rynket rose eller hybenrose meget almindelig over hele landet.

I de seneste årtier har planten invaderet mange strande og store kystområder, hvor den er vidt udbredt.

Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere andre planter i området. 

6. Rød hestehov

Antal indberettet: 14

Rød hestehov kan bekæmpes ved slåning og græsning.

I flere kommuner findes planten slet ikke eller er fåtallig. Den vokser særligt på lerede eller næringsrige og gerne fugtige steder.

7. Signalkrebs

Antal indberettet: 12

Signalkrebsen bliver helt op til 16 centimeter lang og kan veje 110 gram. Den bliver op til 20 år gammel og er kønsmoden, når den er 1 til 3 år gammel. 

Den udkonkurrerer lokale krebsearter i Europa, da den er mere robust og aggressiv, samt den kan være bærer af sygdommen krebsepest.