Ingen rørte sig, da Kristoffer Olssons video blev afspillet i omklædningsrummet

Spørger man rundt omkring i FC Midtjylland, hersker der ikke megen tvivl:

Kristoffer Olsson havde en markant andel i klubbens danske mesterskab i sidste sæson.

Den svenske midtbanespiller var fraværende hele foråret på grund af et alvorligt sygdomsforløb, men alligevel var han med i hovederne på FCM-spillerne, hver gang de gik på banen.

Kristoffer Olssons kamp for at komme tilbage til livet smeltede sammen med den midtjyske klubs drømme om at løfte pokalen.

- Det hjalp os til mesterskabet. Det skal forstås rigtigt, for det kan godt lyde fem procent kynisk, men at Kristoffer lå der – en af vores bedste spillere – hjalp alle andre til at yde ti procent mere, siger direktør Claus Steinlein til TV 2 Sport.

Klubben blev ramt af et chok, da Kristoffer Olsson mistede bevidstheden i sit hjem tilbage i februar. På en trist baggrund rykkede medarbejderne sammen, og de brugte hans fremskridt som motivation.

- Jeg er stadig helt overbevist om, at det var det, der gav os de få promiller, som adskilte os fra Brøndby i sidste sæson, fortæller målmand Jonas Lössl.

Du kan se meget mere om episoden og Kristoffer Olssons kamp i dokumentaren 'Kristoffer Olsson - Min vigtigste kamp' på TV 2 Play.

To begivenheder skiller sig ud

Nu er Kristoffer Olsson kommet igennem det værste. Han har genvundet kontrollen over liv og lemmer, og i slutningen af august kunne han vende hjem til sin bopæl.

I mange måneder var det dog kun få personer fra klubben, som fik lov at besøge Kristoffer Olsson. Han lå i respirator, og kun langsomt fik han det bedre.

I maj var han kommet så meget til kræfter, at han to gange spillede en væsentlig rolle i den tilspidsede mesterskabskamp.

Først mod FC København i tredjesidste spillerunde, og siden da mesterskabet blev fejret på hjemmebane.

Lössl fik rørende tanke

Den 16. maj havde Superligaens tophold FCK og FCM lige mange point. Midtjyderne skulle en tur til Parken og spille en kamp, der meget vel kunne tippe mesterskabet vinderens vej.

Kristoffer Olsson lå stadig i sygesengen, men var begyndt at tænke på fodbold igen, og han fulgte sine holdkammerater i mesterskabskampen. Et par dage inden FCK-braget fik han en besked fra Jonas Lössl.

Målmanden spurgte, om han ville sende sine holdkammerater på banen med en motiverende peptalk.

- Det var jeg glad for, for så kunne jeg bidrage med noget til holdet igen, siger Kristoffer Olsson.

Peptalken blev leveret i en video, som Lössl kalder ”helt magisk”.

Længe havde Olsson hverken kunnet tale eller bevæge sig, men nu kunne holdkammeraterne mærke en kraft bag ordene.

Omklædningsrummet eksploderede

I videoen smider Olsson sin hvide hospitalsdragt, så hans FCM-trøje kommer til syne.

- Det er ikke fucking hvidt i dag. Det er dette hold, siger han og peger på klublogoet.

- Jeg vil se, at vi slår dem ihjel i den første duel. Ikke gult eller rødt kort, men vis dem, at vi vinder.

Normalt har cheftræner Thomas Thomasberg det sidste ord inden kampstart, men denne dag var det Olsson.

Jonas Lössl husker tydeligt reaktionen i omklædningsrummet.

- Folk sad fuldstændig stille i ét minut. 110 procent til stede i den her oplevelse af at se ham igen. Det var klasse. Og da den så sluttede, eksploderede omklædningsrummet.

”De vandt for mig”

Det gav dem en følelse af uovervindelighed, fortæller Lössl. Og det viste sig efter de 90 minutter. FCK blev besejret med 2-1, og midtjyderne lagde sig i spidsen af Superligaen.

Så det var også Kristoffers sejr på en måde?

- 100 procent. Og det er også det, der gør historien så god, siger Jonas Lössl.

For Kristoffer Olsson betød det meget at mærke en tilknytning til holdet efter en hård periode på genoptræningscenteret i Hammel.

- Alle spillere og nogle trænere skrev til mig, at de vandt for mig, og at jeg gav sådan en energi til kampen.

- Det var ikke den bedste kamp spillemæssigt, men de kæmpede for hinanden, holdet og logoet – og så sagde de, at de også kæmpede for mig, fortæller Kristoffer Olsson.

Kollegaer tvivlede, da Steinlein luftede vild idé

I efteråret nåede han 13 Superliga-kampe for FC Midtjylland, inden han blev ramt af flere mindre blodpropper i hjernen. Det skete på grund af en betændelsestilstand i hjernens kar.

Allerede tidligt i sygdomsforløbet, selv da Kristoffer Olsson havde det allerværst, talte Claus Steinlein højt om, at svenskeren skulle være med til at løfte pokalen, hvis FCM hev pokalen hjem.

- Thomas Bay (leder af klubbens sundhedssektor, red.) og jeg, som var tættest på situationen, kiggede bare på Steinlein: ”Aaarh, Stein…”

- Men at han nåede at gøre det, er et lille mirakel, efter alt det han har været igennem. Jeg vil aldrig glemme den dag, siger FCM’s assisterende sportschef, klublegenden, Kristian Bach Bak.

Fastholdt troen i vild mesterskabsafgørelse

Dagen, som Kristian Bach Bak taler om, er søndag den 26. maj 2024, hvor mesterskabet blev afgjort på sidste spilledag.

Allerede om fredagen var Kristoffer Olsson forbi klubben, hvor han overværede en træning.

- Jeg hilste på alle. Siden dén dag, hvor jeg fik set alle i øjnene, fik high fives og kram, havde jeg bare en god følelse af, at vi kom til at vinde mesterskabet, siger han.

Mesterskabet endte i Herning, men først efter en af de mest sindsoprivende afslutninger i Superligaens historie.

Efter de første 45 minutter indtog Brøndby førstepladsen i livestillingen.

Midtjyderne var bagud 0-2 mod Silkeborg.

- I pausen spiste jeg med mange i og omkring klubben. Min mavefornemmelse var, at vi ville vinde, så jeg sagde til alle: ”Bare rolig, vi vinder mesterskabet”. Så gik der fem minutter af anden halvleg, og vi førte 3-2, siger Kristoffer Olsson.

Kristian Bach Bak husker tydeligt, hvordan dagen udviklede sig.

- Jeg var på vej over for at hente Kristoffer, da der stod 3-2. Og der scorede Silkeborg faktisk til 3-3, men jeg gik bare videre, for jeg følte allerede, at vi havde vundet den dag.

Brøndby tabte, og derfor var FCM’s ene point nok til at sikre klubbens fjerde mesterskab.

Steinleins vilde idé blev til virkelighed

Som en sløjfe på det hele gik Steinleins ønske i opfyldelse, da Kristoffer Olsson kørte over græstæppet med mesterskabspokalen i hænderne.

- Da jeg kørte rundt med Bach og pokalen, var det bare så god en følelse at være på banen igen. Jeg kan huske, at Dalsgaard (Henrik, red.) krammede mig og sagde, at han ville have mig til at tage pokalen.

- Men han var kaptajnen, så han skulle tage den. Jeg ville ikke have mig selv i centrum, siger Olsson.

Kompromiset blev, at de løftede den sammen, side om side.

- Jeg gik derop og tog fat i den ene side. Så løftede vi pokalen. Dér havde jeg den rigtige følelse i maven.