Indberetninger af invasive arter fordoblet på et år

Det er en kæmpe udfordring at bekæmpe de omkring 130 invasive arter af planter og dyr, der lige nu findes i Danmark.

Men myndighederne har taget et effektivt våben i brug – nemlig indberetninger.

Og meget tyder på, at danskerne er ivrige efter at tage aktiv del i kampen mod de invasive arter.

På blot et år er antallet af indberetninger mere end fordoblet.

Tallet er steget fra knap 900 indberetninger i 2018 til over 1950 indberetninger i 2019.

Sammenligner man med 2017, hvor der var op imod 770 indberetninger, så der der tale om en markant stigning.

Langt højere antal end de foregående to år

Den store stigning kan forklares ved, at flere danskere har fundet ud af, at de kan indberette på Miljøstyrelsens hjemmeside, forklarer naturforvalter i Miljøstyrelsen Peter Højberg.

- Der har været en større mediebevågenhed de seneste år, hvilket har betydet, at folk er blevet meget mere bevidste om, at der findes invasive arter, og at de udgør et problem for de hjemmehørende arter, siger han.

De fire hyppigst indberettede arter i 2019 er netop også de arter, der er blevet skrevet en del om i medierne. Nemlig mårhunden, den japanske pileurt, kæmpebjørneklo og den plettede voldsnegl.

Spreder arterne sig ikke ligegyldigt hvad?

Men hjælper det overhovedet noget, at danskerne indberetter invasive arter i hobetal? Peter Højberg tænker sig lidt om, inden han svarer på spørgsmålet. For det er helt klart en udfordring, det indrømmer han.

- Men fordi de invasive arter har en negativ effekt på vores natur og biodiversitet, giver det mening, at vi har en plan for at håndtere dem. Det bedste, vi kan gøre, er at forebygge, at de kommer til Danmark, og derfor samarbejder vi om dette med de andre EU-lande. På den måde kan vi forberede os, inden de når hertil.

Men mårhunden er nået til Danmark, og noget tyder på, at den bliver rigtig svær at slippe af med igen. Hjælper det at indberette, når man har set den?

- Med mårhunden havde man en ambition om, at man ville bekæmpe den helt. Men man var ikke helt forberedt på den udfordring, som mårhunden er. Derfor har man ændret tilgang, hvor man nu forhindrer, at den spreder sig, så den kun er udbredt i Jylland, siger Peter Højberg.

For jo flere indberetninger myndighederne har, jo bedre kan de skræddersy indsatsen imod hver af arterne i de områder, de er blevet observeret.

Med nogle arter giver det bedst mening at begrænse dem til et område og sikre, at de i første omgang bliver der. Andre arter er så udbredte, at det vil være ubetaleligt at fjerne dem fuldstændigt. Men ved hjælp af oplysningskampagner kan man forsøge at få danskerne til at holde dem nede, forklarer Peter Højberg.