Ida Auken langer ud efter vindmølleloft - men DF står fast

Dansk Folkeparti står i vejen for den bedste og billigste vej til at nå målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Det mener de radikales energi- og klimaordfører, Ida Auken.

Det skyldes, at Dansk Folkeparti sidste år fik et loft over antallet af vindmøller med i den energiaftale, som den daværende regering indgik med hele Folketinget. I 2030 må der højst være 1850 vindmøller på land, betingede Dansk Folkeparti sig.

Men siden da er der sket to afgørende ting, siger Ida Auken.

- Vi har fået nogle rigtig gode regler for kompensation til naboer til vindmøller på land. Og siden energiaftalen har vi fået 70-procentsmålet for 2030. Og her er det tosset at udelukke den billigste grønne energikilde, som er landvind, siger Ida Auken til TV 2.

Kunstigt loft

Den radikale ordfører vil derfor kort inde i det nye år samle aftaleparterne for at se, om ikke man kan enes om at fjerne loftet over, hvor mange vindmøller der må stilles op på land.

- Der er ingen grund til at have et kunstigt loft, hvor vi bare har tænkt på et tal. Hvis der er lokal opbakning rundt om i landet for at bygge vindmøller på land, skal vi på Christiansborg ikke stå i vejen for det. Ellers risikerer vi at gøre det langt dyrere at nå målet for 2030, siger hun.

Men Ida Auken skal ikke gøre sig store forhåbninger om at få Dansk Folkeparti med til at fjerne vindmølle-loftet på land.

- Vores holdning er, at fokus for vindmøller skal være på havet. Det er helt åbenbart, at vindmøller på land generer mange mennesker. Samtidig er det havvindmøller, der for alvor rykker både i forhold til energiforsyningen i Danmark og eksport til udlandet. Så jeg er ikke enig med de radikale, siger Dansk Folkepartis energi- og klimaordfører, Morten Messerschmidt.

Flere vindmøller end ventet

En del af problemstillingen er, at der i dag er langt flere vindmøller på land end de 1850, som loftet tillader fra 2030. Planen er, at de gamle vindmøller løbende tages ned og erstattes med nye og mere effektive vindmøller. Men de gamle vindmøller holder i flere år, end man har forventet.

- På land er det efterhånden vanskeligt at finde plads til vindmøller, uden at det generer mange mennesker. Så hvis man vil optimere på land, må det ske ved at tage gamle møller ned og sætte nye op. Hvis man kan sætte en ny vindmølle op på land, der er fem-ti gange så effektiv, som den gamle, er det ikke tosset. Men grundlæggende synes jeg, at det er tosset at stille dem op på land, hvor de er mindre effektive og generer flere, siger Morten Messerschmidt.

Kompensation er ikke nok

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik i november en aftale, der kompenserer naboer til vindmøller på land. De, der bor tættest, kan sælge deres hjem, hvis de ønsker det, mens beboere lidt længere væk får en økonomisk kompensation.

Men det er i sig selv ingen grund til at bygge flere møller på land, siger Morten Messerschmidt.

- Det understreger blot min pointe. Ordningen kompenserer for de problemer, vindmøllerne på land skaber. Men det får dem ikke til at gå væk, og derfor er Dansk Folkeparti meget optaget af at gå i en anden retning, siger han.

Hos brancheorganisationen Dansk Energi ser man gerne, at loftet fjernes for antallet af vindmøller på land.

- Vindmøller og solceller er den billigste grønne strøm, vi har til rådighed. Og med de mængder, vi skal producere for at nå de 70 procent, skal vi bruge alle de arealer, der er til rådighed. Så vi skal både have vindmøller op på land og på havet. Derfor skal vi heller ikke sætte lofter, der ikke giver mening, siger branchechef hos Dansk Energi Kristine van het Erve Grunnet.