Hvad er en rigsret egentlig? Her er alt, du behøver at vide

Rigsretten er en helt særlig domstol, der behandler retslige anklager mod tidligere og nuværende ministre.

Der er usædvanligt mange dommere i Rigsretten – faktisk op til 30 dommere i alt.

15 af dem er højesteretsdommere og 15 er lægdommere.

Folketinget kan vælge, at der skal være færre dommere i Rigsretten, men der skal som minimum være 18 i alt og altid et lige antal højesteretsdommere og lægdommere. Under den seneste rigsretssag var der 20 dommere.

Rigsrettens lægdommere bliver udpeget af Folketinget hvert sjette år, og sidst det skete var i efteråret 2020.

Det er ikke helt tilfældige lægdommere, der bliver udpeget af Folketingets partier.

Lægdommerne kan nemlig ofte selv være politikere og kan sagtens selv have siddet i Folketinget. De må bare ikke sidde i Folketinget, mens de er lægdommere, og de skal dømme uafhængigt at partipolitiske interesser.

Rigsrettens nuværende lægdommere tæller en række tidligere folketingsmedlemmer, som eksempelvis Dansk Folkepartis Christian Langballe og den tidligere socialdemokratiske minister Pia Gjellerup samt flere advokater og politiske rådgivere.

Der er en særlig grund til, at halvdelen af Rigsretten er udvalgt af Folketinget. Formålet er at vælge dommere med en stærk politisk indsigt, fortæller politisk kommentator Peter Lautrup Larsen:

- Hele ideen er, at der er en ligelig fordeling mellem den juridiske ekspertise og den politiske ekspertise.

Sammensætningen af dommerne er en ’ret speciel konstruktion’, fortæller juraprofessor ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

- Normalt siger vi jo, at en domstol skal være fuldstændig renset for politik. På den måde er Rigsretten enestående.

En rigsretssag i Danmark minder i bund og grund om en almindelig retssag. Men der er grundlæggende to ting, der adskiller dem fra hinanden.

Den første er, at rigsretssager udelukkende handler om en ministers embedsførelse.

En minister eller tidligere minister kan altså stilles for Rigsretten, hvis de gør noget ulovligt i deres arbejde som minister eller lyver for Folketinget – altså bryder ministeransvarlighedsloven.

Derudover er der det særlige ved rigsretssagerne, at det er Folketinget selv, der er anklagemyndighed. I praksis hyrer Folketinget en eller flere anklagere, som fører sagen.

Det er Folketinget eller regeringen, der bestemmer, om en minister skal for Rigsretten.

Hvis en minister bliver dømt, er straffen ikke meget anderledes end ved almindelige straffesager.

To ud af fem ministre er tidligere blevet dømt ved en Rigsret, og den ene fik en bødestraf, mens den anden fik en betinget fængselsdom.

Hvis man bliver dømt ved en Rigsret, kan det dog også have store politiske konsekvenser udover den straf, man får, fortæller TV 2s politiske kommentator Peter Lautrup Larsen.

- Man vil formentlig blive stemt ud af Folketinget efter den paragraf, der handler om, om man er uværdig til at sidde i Folketinget.

Man kan dog godt blive stemt ind igen ved et folketingsvalg. Det skete eksempelvis for Mogens Glistrup, som blev stemt ind i Folketinget igen, efter at have været dømt uværdig af Folketinget.

Rigsretssager er meget sjældne, og der har indtil nu kun været fem sager i hele Danmarkshistorien.

De fleste vil nok huske den seneste, nemlig Tamilsagen. Her blev den konservative minister Erik Ninn-Hansen anklaget for at have standset familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden Folketingets vidende. Han blev idømt fire måneders betinget fængsel i 1995.

Indtil da havde vi fire rigsretssager i årene 1856 til 1910.

En sag handlede om ubevilgede militærudgifter, en anden om salget af Marmorkirken, en tredje om bevillinger til opførslen af Det Kongelige Teater og den fjerde om manglende tilsyn med en bank.

Den sidste sag endte som den eneste af de fire med en dom, da den tidligere indenrigsminister Sigurd Berg fik en bødestraf.

Ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter er der to grunde til, at rigsretssagerne er så sjældne.

Den ene skyldes Rigsrettens politiske aspekt.

Fordi Folketinget selv vælger, om den vil rejse en rigsretssag eller lade være, vil der ligge nogle politiske overvejelser bag, hvis et flertal vælger at støtte en rigsretssag.

Den anden er, at det er et meget stort apparat at rulle ud, siger Jens Elo Rytter.

- Man bruger så mange dommere og ressourcer på det. Det er det ultimative våben i forhold til at stille ministre til ansvar, så det er ikke bare noget, man gør for sjov.

Ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter kan det være svært at sige, hvor meget en rigsretssag koster.

Først og fremmest koster den omkring halvdelen af landets højesteretsdommeres tid og ressourcer, påpeger han.

Derudover er der også udgifter til advokaterne og til de mange afhørtes bisiddere, som også skal have løn af staten.

Der er ikke en fast grænse for, hvor længe en rigsretssag må vare og heller ikke mange fortilfælde at sammenligne med.

Men da Erik Ninn-Hansen (K) var for Rigsretten på grund af Tamilsagen, varede retssagen to år.

Ifølge juraprofessor Jens Elo Rytter er de mange højesteretsdommere nok den primære årsag til, at en rigsretssag kan vare flere år:

- Det handler nok også om at finde plads i højesteretsdommernes kalender.