Fra i nat bliver nætterne længere end dagene

Dagslængden aftager med op mod fem minutter for hver dag, der går.

Solen bevæger sig nu ned over ækvator til den sydlige halvkugle, og derved bliver nætterne længere end dagene heroppe hos os.
Solen bevæger sig nu ned over ækvator til den sydlige halvkugle, og derved bliver nætterne længere end dagene heroppe hos os.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sommeren er definitivt slut og trods eftermiddage med pænt og lunt vejr flere steder, må man også konkludere, at sensommeren er ovre. Mørket er tiltagende, og det begynder at dufte af efterår. Vi er uvægerligt på vej mod vinter.

Natten til fredag går vi for alvor ind i selve vinterhalvåret med efterårsjævndøgn - ikke kun i Danmark, men over hele kloden. Den nordlige halvkugle træder ind i den mørke tid, hvor natten er længere end dagen, mens sommerhalvåret begynder syd for ækvator.

Hvert år omkring den 22. eller 23. september er jordens hældning i forhold til solen præcis nul grader, og dermed står solen lodret hen over ækvator. Man siger, at solen står i zenit.

I år sker det helt præcist, når klokken slår 03.03 dansk tid.

Klokken 03.03 natten til fredag passerer solen ækvator, og dermed bliver natten længere end dagen på den nordlige halvkugle
Klokken 03.03 natten til fredag passerer solen ækvator, og dermed bliver natten længere end dagen på den nordlige halvkugle
Foto: TV 2 Vejret


Frem til den 20. marts 2023 klokken 22.24 vil man få flest solstråler på den sydlige halvkugle, og dermed er vinterhalvåret begyndt heroppe hos os.

Dagen er fortsat længere end natten - lidt endnu

Som navnet indikerer, markerer jævndøgnet principielt de to dage på året, hvor nat og dag er lige lange overalt på jorden.

Rent astronomisk er det også korrekt, men når vi tager lufthavet omkring os med i betragtning, forholder det sig en smule anderledes.

I vores bane rundt om solen er der fire vigtige punkter, og nu er vi nået til efterårsjævndøgn, hvor natten overhaler dagen i længde. Med en lille forsinkelse, dog, som skyldes luften omkring os.
I vores bane rundt om solen er der fire vigtige punkter, og nu er vi nået til efterårsjævndøgn, hvor natten overhaler dagen i længde. Med en lille forsinkelse, dog, som skyldes luften omkring os.
Foto: TV 2 Vejret

Luften har nemlig den egenskab, at den afbøjer lysstråler og dermed også solens stråler en smule. Vi kan således se solen nogle minutter før, den reelt står op og nogle minutter efter, at den principielt er gået ned.

Det gør, at dagen i dag er 12 timer og 14 minutter lang, og først på mandag har vi fået vendt bøtten, så natten er længere end dagen.

Efteråret begynder 'rigtigt' i dag

Jævndøgnet her i september markerer også efterårets rigtige begyndelse - selvom man i henhold til kalenderen har kaldt det efterår siden 1. september.

Skulle vi få tre dage i træk med 20 grader eller derover efter jævndøgn, kalder vi det for løvfaldssommer.
Skulle vi få tre dage i træk med 20 grader eller derover efter jævndøgn, kalder vi det for løvfaldssommer.
Foto: TV 2 Vejret

Det er typisk nu, at nætterne er lange nok til, at den første nattefrost indtræder, og netop i år skete det allerede natten til tirsdag den 20. september.

Rent meteorologisk plejer man derfor først at kalde det efterår nu, og det er også nu, at vi kan få løvfaldssommer, hvis temperaturen når 20 grader tre dage i træk.

Dagslængden aftager også allerhurtigst nu. Vi mister mellem fire og fem minutters dagslys hver dag, og vi skal frem til vintersolhverv den 21. december, før vi igen går mod lysere tider.