Flere unge vil være landmænd: - Det er blevet trendy

Når de unge skal vælge uddannelse efter folkeskolen, er der mange muligheder. Landmand er én af dem. Og det valg var mere populært i år, end det har været de seneste tre år.

Det viser nye beregninger, som Landbrug og Fødevarer har lavet over tal fra Undervisningsministeriet. 

Helt præcist er 326 elever startet landbrugsuddannelsen i år. Det er 28 procent flere end sidste år, hvor 255 unge søgte ind.

Garanti for praktikplads og job

Og spørger man Landbrug og Fødevarer, så er en del af forklaringen blandt andet, at de unge tiltrækkes af garantien for en praktikplads. 

Men det skyldes også, at det er blevet mere trendy at beskæftige sig med et erhverv, hvor det handler om fødevarer, dyrevelfærd og bæredygtighed, mener viceformand i Landbrug og Fødevarer Lone Andersen. 

- Det er et rigtigt spændende erhverv, som også er en del af klimaløsningen. Vi går meget op i bæredygtighed, og vi har nogle af verdens bedste og mest klimavenlige fødevarer. Der er en god udvikling i landbruget i Danmark, siger hun. 

Der er god trivsel på skolerne

Jens Munk Kruse, der er næstformand for landbrugsskolerne og forstander på Dalum Landbrugsskole, er enig i, at det grønne fokus spiller en rolle. Men han tror også, at den gode trivsel på uddannelserne har en betydning. 

- Landbrugsskolerne klarer sig rigtig godt i elevtrivselsundersøgelserne på landsplan. Og det tror jeg også, der er nogen, der lægger mærke til, siger han. 

En anden årsag er ifølge Jens Munk Kruse også, at der er mange muligheder for at skifte retning, hvis man finder ud af, at livet som landmand ikke er noget alligevel. 

- Mange har lagt mærke til, at hvis man finder ud af, at man ikke vil være landmand alligevel, så kan man sagtens komme videre med den uddannelse. Det er ikke en stopklods, og det skal vi have udbredt endnu mere, siger han. 

Det genkender viceformand for Landbrug og Fødevarer Lone Andersen. Selvom mange landmænd har måttet dreje nøglen om på grund af konkurs, mener hun ikke, at de unge går en usikker fremtid i møde ved at vælge landbrugsuddannelsen.

- Enten kan de gå videre og blive driftsledere på et landbrug eller selvstændige landmænd. Og dem, der ikke vil det, har gode muligheder for at læse videre og blive konsulenter eller dyrelæger. Det kendskab, ansvar og de kompetencer, man får ved at arbejde med landbrug, er en rigtig god basis at have, siger hun.

Der mangler stadig landmænd

Landbrug og Fødevarer spår, at flere tusind landbrug står over for et generationsskifte, og derfor er der brug for, at endnu flere unge mennesker vælger at søge ind på landbrugsskolerne efter folkeskolen.

For selvom antallet af ansøgere er steget med mere end en fjerdedel siden sidste år, er tallet stadig markant lavere, end det var i 2014, hvor 577 søgte ind. Det var før, der blev indført et karakterkrav på 02 i dansk og matematik.

- Der mangler flere landmænd og særligt unge landmænd. Mellem 3.000 og 4.000 landbrug står over for et generationsskifte, og der mangler simpelthen unge mennesker, siger Lone Andersen.

Jens Munk Kruse er enig, men efterlyser mere vejledning til de unge, hvis stigningen skal fortsætte:

- Der skal meget mere vejledning til, tænker jeg. Men ikke kun til de unge - sådan set også til deres forældre, for de står med rigtig meget vejledningspligt i dag. Det er vigtigt at komme ud med, at der er rigtig mange gode alternativer til en gymnasiel uddannelse – og det er vi som landbrugsskoler en stærk del af, siger han.