Eksperter bakker genåbningsplan op, men den er ikke uden risiko

Selvom planen er realistisk, kan både den britiske mutation, skrid i vaccinationsplanen og danskernes adfærd stikke en kæp i hjulet på genåbningen.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.
Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Sent mandag aften vedtog et bredt flertal i Folketinget den længe ventede aftale om en langsigtet genåbningsplan for Danmark.

Planen fastsætter, hvornår blandt andet landets uddannelser, liberale serviceerhverv, restauranter og kulturlivet forventes at kunne åbne igen.

Og det lyder som en holdbar plan, vurderer Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet:

- Jeg havde selv gættet på en delvis genåbning af skolerne efter påske og foreslået, at man kunne have de liberale erhverv med, for de repræsenterer ikke nogen stor udfordring i forhold til smitterisikoen, siger han til TV 2.

Ifølge virologen er aftaleparternes målsætning om et tilnærmelsesvist åbent samfund, når alle over 50 år er vaccineret, sundhedsfagligt ansvarlig.

Men alligevel er det ikke uden risici at åbne landet op.

Smittetal vil femdobles på halvanden måned

Spørger man Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, vil genåbningen uundgåeligt få konsekvenser.

Selvom han vurderer, at planen samlet set ser realistisk ud, er det vigtigt at holde sig for øje, at en genåbning vil få smitten til at stige i Danmark.

- Lige nu har vi knap nok styr på coronaen. Antallet af nysmittede vokser faktisk en anelse over tid, og når vi åbner mere op, siger det sig selv, at der kommer mere smitte i samfundet, fortæller Viggo Andreasen til TV 2.

Han understreger dog, at dødstallet sandsynligvis holder sig relativt lavt, fordi de mest udsatte borgere så småt er ved at være vaccineret.

Alligevel kan man forvente, at smitten gennem de kommende seks uger vil blive femdoblet, mens sundhedsvæsenet vil opleve et "ret stort" antal indlæggelser, vurderer Viggo Andreasen.

14-dages intervallet giver kontrol over processen

Samtidig er beregningerne, der ligger til grund for genåbningen, ifølge Viggo Andreasen også behæftet med en vis usikkerhed – blandt andet forventningen til at smitten dykker, når vejret bliver varmere.

- Vi ved faktisk ikke, hvor stor sæsoneffekten bliver. Den nye engelske variant opfører sig måske ikke helt så sæsonafhængigt som den corona, vi havde sidste år, siger han.

Samtidig er vaccineplanen flere gange gennem de seneste uger blevet rykket. Og blandt andet derfor er også forventningerne til vaccination svær at regne med, mener Viggo Andreasen.

Men netop på grund af usikkerhederne mener Allan Randrup Thomsen, at planen med inddeling i faser med 14 dages mellemrum giver god mening:

- Det giver en vis mulighed for at se, hvad konsekvenserne af den forrige åbning er på smittetallet, så man kan have mere kontrol over processen, siger han.

Slækker danskerne, skrider grundlaget

Ifølge Allan Randrup Thomsen er det, der har størst risiko for at stikke en kæp i hjulet på genåbningsplanen, danskerne selv.

Han henviser til, at et studie fra Aarhus Universitet har vist, at tilliden til håndteringen af covid-19 har lidt et knæk, og at befolkningen er begyndt at slække på både afstandskrav og begrænsning af antal sociale kontakter.

Og det er det, der gør Allan Randrup Thomsen mest nervøs:

- Det er vigtigt, at det her bliver en styret proces, og man kan kun styre processen, hvis folk i øvrigt holder de henstillinger, vi har med afspritning og afstand. Ellers skrider grundlaget, fortæller han.