Danske organisationer advarer: Flere fattige har ikke råd til mad

Stramninger af kontanthjælpen har betydet, at flere fattige i Danmark ikke har råd til mad. Sådan lyder det fra flere sociale organisationer. 

Organisationerne Frelsens Hær, Kirkens Korshær og Mødrehjælpen mærker alle, hvordan antallet af personer, der har behov for socialhjælp, er steget. Det skriver Kristeligt Dagblad. 

Hos Kirkens Korshær møder man en form for "rå fattigdom", hvor familier må undvære mad, tøj og andre basale fornødenheder. 

I 2015 voksede 35.000 børn op i fattigdom. Det tal steg til 44.000 i 2016, viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 

Tredoblet indenfor 15 år

Tendensen i retning af et stigende antal fattige i Danmark er også blevet bemærket hos Rådet for Socialt Udsatte, hvor man arbejder for en bedre tilværelse.

Her oplever man, at flere danskere får svært ved at få pengene til at slå til. De lever ikke kun på kanten på af samfundet, men i decideret fattigdom.

- Det lyder utroligt skræmmende. For børn der vokser op i fattigdom får et dårligere udgangspunkt for livet senere hen. Men det er desværre ikke nyt. Vi har vidst, at fattigdommen generelt i Danmark har været stigende. Den er nærmest tredoblet indenfor de sidste 15 år. Det er grelt i et af verdens rigeste lande, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen til TV 2. 

Han spår ligeledes, at den stigende fattigdom vil kunne mærkes på årets efterspørgsel på julehjælp. 

Boligselskaber og skoler efterspørger mad

Hos Fødevarebanken har man igennem de sidste 10 år samlet mad ind, som ikke har passeret sidste holdbarhedsdato, men blot er kommet i overskud og derfor bliver delt ud til trængende.

Sidste år blev det til 914 tons mad, hvilket svarer til 2,3 millioner måltider. 

Driftschef i Fødevarebanken, John Køppler mener, at den voksende efterspørgsel på måltider i Fødevarebanken viser, at der er et stort behov blandt danskerne.

Over årene har henvendelserne også ændret sig. Mens det tidligere primært var væresteder og varmestuer, er det nu boligselskaber, som vil samle beboerne til fællesspisning. Også flere skoler har henvendt sig.

I dag får Fødevarebanken ikke kun henvendelser fra folk, som ønsker at modtage mad, men også fra virksomheder, der ønsker at donere mad. 

- En del af ændringen er selvfølgelig, at dem, som ikke har så mange penge, nu har færre penge. Men det handler også om, at madspild er blevet noget, som det er legalt at snakke om, siger han.

Med den stigende efterspørgsel forventer John Køppler, at Fødevarebanken fortsat vil vokse i alle tre fysiske afdelinger i København, Kolding og Aarhus.

Almissesamfund

Ifølge Jan Sjursen skyldes den stigende fattigdom flere faktorer. Han ser især, at det syge og arbejdsdygtige, som bliver ramt af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

- Mange borgere er ramt på pengepungen, fordi de ikke får et forsøgelsesgrundlag, de kan leve af, når de er syge, kommer ud af arbejdsmarkedet eller falder helt ud af de forskellige systemer. Der kunne man gøre noget. Men der er selvfølgelig også borgere, der slås med andre problemer som misbrug og psykisk sygdom, som gør, at de mister fodfæstet i livet, lyder det fra Jann Sjursen.

Han mener, at Danmark gradvist bevæger sig mod et almissesamfund, hvor man nærmest må tigge sig til hjælp også til helt basale fornødenheder. 

- Det troede vi i vores velfærdssamfund, at vi var kommet ud over. Mad på bordet burde være en garanteret mulighed for alle danskere gennem et ordentligt forsørgelsesgrundlag, siger Jann Sjursen.

Vi skubber regningen foran os

Han advarer mod, at mange af disse mennesker kan få endnu flere problemer, end de har i dag. 

- Og vi ser frem til en endnu større regning, som vi skubber foran os som samfund. Den skal betales, når Christiansborg skal drøfte, hvordan midlerne på social- og sundhedsområdet skal fordeles. Det er tudetosset. Det koster rent økonomisk. Men først og fremmest skaber det store problemer for mennesker, der burde have mulighed for at leve et værdigt liv som os alle sammen, siger formanden for Rådet for Socialt Udsatte.

Misvisende af to grunde

I den liberale tænketank CEPOS er cheføkonom og vicedirektør Mads Lundby Hansen ikke overbevist om konklusionerne fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- At AE-rådet henviser til tal for såkaldte etårs-fattige, synes jeg, er misvisende af to grunde. For det første konkluderer Thornings fattigdomskommission (2013 red.), at man ikke er fattig, når man har ét års lavindkomst. Man skal have det flere år i træk - minimum tre år.

- Så når AE-rådet fokuserer på etårs-fattige, overdriver man problemets omfang. Det illustreres ved, at 55 procent af alle heldigvis er ude af AE-rådets fattigdomsgruppe efter et år. Efter to år er det 73 procent. Det viser, at der heldigvis er en meget stor mobilitet ud af det, jeg vil kalde lavindkomstgruppen, siger han til TV 2.

En ydelse man kan leve af

Samtidig undrer Mads Lundby Hansen sig over, at der har været et stort fald i antallet på kontanthjælp.

- Siden 2016 er antallet faldet med 28.000. Det burde jo give anledning til et mindre pres på systemet. Når man kigger på kontanthjælpsloftet, er det sandelig ikke en høj ydelse, man får. Men det er er en ydelse, man kan leve af. For eksempel har et par med to børn ydelser efter skat på cirka 24.000 kroner om måneden. Det er et beløb, man kan leve af, og som samtidig giver en vis tilskyndelse til at tage et lavtlønsjob.

CEPOS cheføkonom forventer, at antallet af kontanthjælpsmodtagere fortsat vil falde fremover.

- Der er rigtig mange ledige job på arbejdsmarkedet i øjeblikket. Og kontanthjælpsloftet er med til at tilskynde folk til at tage det ledige job. Det er en lav indkomst, men den bedste vej ud af det er, at flere kommer i job. Den udvikling er heldigvis i gang, siger han.