Danske fiskere i klemme i Nordsøen: - Et stort tilbageslag for erhvervet

Én af de danske fiskerimelsfabrikker kommer til at lukke, hvis Storbritannien slipper af sted med at lukke den britiske del af det vigtige fiskeriområde Doggerbanke.

Sådan siger topfolk i industrien. Det er både danske, tyske og franske fiskere, som skal rammes af forbud mod det særlige fiskeri med bundtrawl. Men for danskerne er fiskeriet fundamentalt.

Efter de britiske planer skal forbuddet træde i kraft allerede 4. april, når den britiske regerings høring af fredningen afsluttes.

Dette en én af følgerne af Brexit, hvor Storbritannien har overtaget kontrollen med 85 procent af det fiskerige havområde Doggerbanke, et område i Nordsøen på størrelse med halvdelen af Jylland.

Føler sig snydt

Men de danske fiskerorganisationer er vrede, fordi de føler sig snydt.

For det første har EU betalt briterne for, at EU-fiskere skal kunne fortsætte med at fiske i de farvande, som siden nytår er blevet britiske og ikke længere er en del af EU, hedder det.

For det andet hedder det i Brexit-aftalen, at eventuelle ændringer skal forhandles mellem EU og Storbritannien. Men briterne kommer nu på egen hånd med planer om fredning, som vil forbyde grundtrawl-fiskere i et bestemt område i Doggerbanke.

Det er tredje gang på tre måneder, at briterne blæser på reglerne om fælles beslutninger i Brexit-aftalen. De to første gange angik regler angående Nordirland. Denne gang er det danske fiskere, der kan komme i klemme.

For danske industrifiskere og fiskeindustrien er der tale om mange penge. Danmark har traditionelt været det største land i EU, når det gælder industrifiskeriet. Det er særligt fisken tobis, der holder den danske fiskemelsindustri i live, og vi har i dag tre fabrikker, som ifølge FiskerForum sidste år nød godt af tobiskvoter til en værdi af 417 millioner kroner.

Alarm på vestkysten

Alarmen på vestkysten er voldsom. Næstformanden for Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Jesper Juul Larsen, siger, at konsekvensen kan blive lukning af én af de tre fabrikker. Han undrer sig over, at briterne, efter at Brexit aftalen er faldet på plads, ”pludselig hiver en fredningsplan op af lommen.”

Direktør Esben Sverdrup-Jensen, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, siger ifølge bladet:

- Doggerbanke har altid været vores største og vigtigste fiskeplads, så briternes planer om at forbyde fiskeri i store dele af området er et stort tilbageslag for erhvervet.

Vil redde miljøet

Men den britiske regering har sine grunde. Den kan nu gennemføre en vigtig fredning af havmiljøet, uden at det koster landets egne fiskere noget særligt. Briterne selv hentede kun 3-4 procent af fiskene i området, opgør Financial Times.

Dertil kommer, at bundtrawl-fiskeriet er brutalt for havbunden. Trawlene skraber så at sige bunden, så tobisen ender i garnene.

For Greenpeace er bundtrawl så ødelæggende, at organisationen har lagt enorme cementblokke ud på havbunden i et område på 140 kvadratkilometer for netop at gøre dette fiskeri umuligt. Området har officielt været beskyttet siden 2016. Men regeringen har ifølge Greenpeace ikke gjort noget endnu, så der blev i 2019 fisket i 400 dage i dette farvand.

Også andre organisationer er begejstrede. The Fishing Daily mener, at fredningen blandt andet vil redde kammuslingen, når man ikke længere ødelægger havbunden for muslingelarverne. Både Verdensnaturfonden, WWF, og organisationen Blue Marine Foundation har krævet, at bundtrawl øjeblikkeligt forbydes. De citerer både britisk og EU-lovgivning, der burde redde truede fiskearter.

Bundtrawl i modvind

Tilmed hævder 26 marinbiologer i tidsskriftet Nature, at fiskeri med bundtrawl udleder lige så meget CO2 som hele verdens flyindustri tilsammen – nemlig én gigaton kuldioxid om året, skriver The Guardian.

Så de jyske fiskere har ikke kun den britiske regering imod sig. Det britiske landbrugsministerium siger til Financial Times, at netop Brexit har givet briterne frihed til at beskytte havmiljøet.

Ifølge bladet er EU-Kommissionen bekymret over, at briterne nu for tredje gang ignorerer reglerne om, at EU skal involveres i den slags beslutninger. Men officielt siger kommissionen ingenting.