Brystkræft blev overset - kun få kvinder får erstatning

Karin Nørgaard Sivebæks overlevelsesprognose faldt fra 98 til 97 procent, men det er ikke nok til en erstatning.

Sidste år kom det frem, at en overlæge på Regionshospitalet Viborg og i Randers havde gennemført mangelfulde kliniske mammografier på en række kvinder. Det betød, at kvinderne fik stillet deres brystkræftdiagnoser med op til flere års forsinkelse.
Sidste år kom det frem, at en overlæge på Regionshospitalet Viborg og i Randers havde gennemført mangelfulde kliniske mammografier på en række kvinder. Det betød, at kvinderne fik stillet deres brystkræftdiagnoser med op til flere års forsinkelse.

Kun ni af de kvinder, som har fået overset deres brystkræft ved mangelfulde mammografier, har fået erstatning for det. Det viser en opgørelse, som TV 2 har fået fra Patienterstatningen.

Sidste år kom det frem, at en overlæge på Regionshospitalet Viborg og i Randers havde gennemført mangelfulde kliniske mammografier på en række kvinder. Det betød, at kvinderne fik stillet deres brystkræftdiagnoser med op til flere års forsinkelse.

Karin Nørgaard Sivebæk fra Viborg er én af de kvinder, der gik et år før hendes knude i venstre bryst blev opdaget. På den tid voksede den fra 6 til 17 millimeter. På trods af det har hun fået afslag på erstatning.

Ikke nok til erstatning

Patienterstatningen vurderer, at hendes overlevelsesprognose faldt fra 98 til 97 procent. Men det er altså ikke nok til en erstatning.

- Jeg forstår ikke, hvordan de med sådan noget som kræft kan vurdere, at jeg ikke har taget skade. Jeg har altid lært, at kræft skal tages i opløbet. Man skal helst opdage det hurtigst muligt, så man hurtigst muligt kan komme i behandling. Så chancerne for at blive rask er større. Det er klart, at jeg ikke forstår, at man så skråsikkert kan sige, at jeg ikke har taget skade, fortæller Karin Sivebæk.

Selvom ens overlevelsesprognose er faldet med ét procentpoint, som i Karin Sivebæks tilfælde, er det altså ikke nok til at give erstatning, vurderer Patienterstatningen.

- Vi kan ikke give erstatning for, at de har gået med kræft i kroppen længere, end de burde. Den behandling, de skulle have haft, dengang kræften burde være opdaget, er den samme, som de får nu. Der er kvinder, der har fået erstatning, fordi de kunne have bevaret deres bryst, hvis kræften var opdaget i første hug. Nu mister de deres bryst, og derfor får de erstatning, siger Karen-Inger Bast, der er direktør i Patientforeningen, til TV 2.

Psykisk belastning

Ifølge Kræftens Bekæmpelse bør erstatningsloven ikke kun rette fokus mod kræftens fysiske skader. Den bør også tage højde for de psykiske belastninger hos patienterne.

- For de her kvinders vedkommende er der også tale om en enorm psykisk belastning. Måske skulle man vurdere, om den psykiske belastning i sig selv er en skade, som burde udløse en eller anden form for erstatning, siger Jesper Fisker, direktør i Kræftens Bekæmpelse, til TV 2.

Patienterstatningen har gennemgået 45 sager - i 25 af tilfældene kunne kræften have været opdaget før. Men kun ni af kvinderne er altså tildelt erstatning. De resterende 16 får ingenting.