Ansatte er bange for at anmelde fusk med hjælpepakker

En whistleblowerordning er på vej, men den er ikke god nok, lyder kritikken.

En whistleblowerordning er på vej, som skal sikre, at virksomheder ikke fusker med hjælpepakkerne (arkivbillede). Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

I samarbejde med tv2.dk

Flere ansatte oplever, at arbejdsgivere fusker med hjælpepakker, men de tør ikke melde det af frygt for at blive fyret.

Det skriver Politiken på baggrund af oplysninger fra flere fagforbund. Fagforbundet Prosa, der repræsenterer it-ansatte, får en del henvendelser fra medlemmer.

- De fortæller, at de får brev fra Erhvervsstyrelsen om, at der er søgt lønkompensation for dem, men de har arbejdet normalt, siger næstformand i Prosa, Hanne Lykke Jepsersen, til TV 2.

Læs også Afstandsvesten er et hit: - Nu vil folk også have t-shirts og hatte

Det er en betingelse, at medarbejdere ikke må arbejde under hjemsendelse, for at virksomheder kan få støtte fra lønkompensations-hjælpepakken.

Whistleblowerordning på vej

Ifølge Politiken efterforsker Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØIK) lige nu 34 sager om mulig svindel for knap 16 millioner kroner i relation til hjælpepakker.

Men der kan være flere sager, der ikke kommer op til overfladen. Folketinget behandler i øjeblikket et forslag om en whistleblowerordning, så ansatte anonymt kan anmelde snyd med hjælpepakker.

Regeringen lægger samtidig op til, at ansatte kan få godtgørelse, hvis de bliver fyret efter at have fortalt om fusk.

Bevisbyrden bør ændres

Udgangspunktet er, at man forbliver anonym, så arbejdsgiveren ikke får kendskab til det.

Torsten Schack (V), erhvervsordfører

Det er positivt, at der er en whistleblowerordning på vej, men ordningen er ikke tilstrækkelig, lyder det fra både fagforbund og på Christiansborg.

Lige nu er der lagt op til, at det er medarbejderen, der skal bevise, at han eller hun blev fyret, fordi vedkommende havde indberettet fusk for at få godtgørelse.

Bevisbyrden bør i stedet være omvendt, så arbejdsgiveren skal bevise, at der ikke er sammenhæng mellem fyring og indberetning, lyder det. Ifølge fagforbundet Prosa vil det være "næsten umuligt" for en lønmodtager at dokumentere.

- Hvis det ikke er arbejdsgiver, der skal bevise, at man ikke fyrede personen, fordi han eller hun blæste i fløjten, er det ikke noget værd, siger Hanne Lykke Jepsersen fra Prosa.

Enhedslistens erhvervsordfører, Victoria Velasquez, mener også, at det for en lønmodtager vil være "enormt svært at dokumentere", at fyringen skyldes indberetning om fusk.

Læs også Tager kampen op mod corona: Primo Tours er klar med nye rejsemål langt fra sydens sol

Venstre mener omvendt ikke, at der er grund til at ændre lovforslaget, så bevisbyrden i stedet ligger på arbejdsgiveren.

- Udgangspunktet er, at man forbliver anonym, så arbejdsgiveren ikke får kendskab til det. Bliver man så alligevel fyret, er der i min optik en fornuftig balance i forhold til lønmodtagerbeskyttelse og sikkerheden for, at anonymiteten overholdes, siger erhvervsordfører Torsten Schack (V).

Minister vil finde brodne kar

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) understreger, at regeringen ikke vil acceptere snyd med hjælpepakker, og at der er igangsat flere kontroltiltag.

Han henviser til, at der ekstraordinært er "hyret flere hundrede medarbejdere ind i Erhvervsstyrelsen", at der er tæt myndighedssamarbejde mellem styrelsen og Skatteforvaltningen og SØIK, at straffen for snyd er firedoblet, og at whistleblowerordningen er på vej.

- Det tjener formålet, at de gode og ordentlige virksomheder skal have nødhjælp hurtigt, samtidig med at vi finder de brodne kar, siger Simon Kollerup.

Folketinget hastebehandler forslaget om en whistleblowerordning torsdag.