Søndag aften kunne thyboer opleve Nordlys. Det forevigede fotograf Christian Faber omkring kl. 21.30 ved Bulbjerg. Og det kræver lidt mere end en smartphone at fange de flotte farver.
- Jeg brugte langtidseksponering på et kamera, hvor det stod i 30 sekunder og opfangede lys. Så får man de her helt specielle billeder, som man ikke kan se med det blotte øje, fortæller fotografen.
- Kameraet skal stå helt stille på et stativ, hvor det skal stå noget tid og opfange lyset.
Se rejseportalen Expedias guide til Nordlys her.
Den 24-årige fotograf var ude for at fotografere stjerner og kunne se en lysende streg i horisonten. Men det, han kunne se, var overhovedet ikke, som kameraet opsnappede.
- Jeg har boet i Thy hele mit liv, og jeg har aldrig oplevet det, afslutter den begejstrede thybo.
Nordlys er ifølge Den Store Danske noget, man ofte kan opleve i Danmark.
Hvad er Nordlys?