Valgrens mor: Han er helt knust

Det var en knust Michael Valgren, der fredag måtte udgå af Tour de France. (Arkivfoto)

240715ValgrenMor.jpg

Selvom Michael Valgrens mor, Gitte Valgren, endnu ikke har talt med sin søn efter han måtte stå af cyklen og udgå af Tour de France, ved hun, at han er knust.

- Det er synd for ham. Vi er kede af det på hans vegne, og er på vej hen til ham. Han er helt knust, siger Gitte Valgren.

Familien Valgren har taget turen til Frankrig for at følge deres søn, der for første gang kører Tour de France. Michael Valgren manglede bare to dage af Touren inden han kunne køre ind på Champs-Élysées i Paris.

- Inden start sagde han, at han havde det dårligt. Men han ville gøre alt for at gennemføre. Vores datter og svigersøn kunne se på ham, da han kom op over den første stigning, at han havde det skidt. Man kunne se, at han ikke havde det godt, fortæller Valgrens mor.

Familien forsøger nu at komme hen til Tinkoff-Saxos hotel for at mødes med deres søn.