Væltet lastbil skabte trafikkaos

En væltet lastbil på Rute 11 skabte tirsdag eftermiddag trafikale problemer.

250314lastbil.jpg

Midt på eftermiddagen tirsdag væltede en 15 tons tung lastbil på Rute 11, nord for Hurup. Ulykken skete midt i myldretrafikken, da en lastbil fyldt med korn kom på slingrekurs. Chaufføren prøvede at få styr på lastbilen og rette den op, men efter 300 meter væltede lastbilen om på siden.

Ingen personer kom til skade, men trafikken var i flere timer generet af lastbilen, da den først skulle tømmes for korn, inden Falck kunne få den vippet tilbage på hjulene.