Ulykke ved Hanstholm: Bil kom ud i rabatten og trillede rundt

En 30-årig mand havde tilsyneladende ikke sikkerhedssele på, da han kørte galt ved Ræhr.

En 30-årig mand fra lokalområdet blev natten til lørdag kvæstet, da han kørte galt på Thistedvej syd for Hanstholm. 

Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at den 30-årige kørte mod Hanstholm omkring klokken 00.30, da bilen kom ud i rabatten og trillede rundt i nærheden af Ræhr. 

Politiet mener, at ulykken skete ved høj hastighed og konkluderer, at den 30-årige formentlig ikke havde sikkerhedssele på.

Manden var bevidstløs, da patruljen nåede frem, og han blev kørt til sygehuset i Aalborg, hvor han også var bevidstløs ved ankomsten. 


Læs flere artikler fra Thisted eller i kategorien 112.