Uden kørekort og styrthjelm kørte 24-årig fodgænger ned

Politiet er bestemt ikke begejstret for en ung mand, der i weekenden kørte en mand fra Mors ned i Thisted. Uden hjelm og kørekort og formentlig påvirket.

betjent_stiger_ind_i_politibil.jpg
Foto: Arkivfoto, Flemming Christensen, TV MIDTVEST

- Det er simpelthen åndssvagt.

Sådan siger politikommissær Jørgen Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted om en 24-årig mand fra Glyngøre, der natten til søndag påkørte en 35-årig mand fra Nykøbing. 

Det skete, hvor vejene, Havnen og Tolbodgade, mødes i Thisted. Den unge mand gassede pludseligt op og ramte morsingboen, som måtte til kontrol på Viborg Sygehus.

Politiet formoder, at føreren af motorcyklen var påvirket af både alkohol og stoffer. Han fik taget blodprøve og kan vente sig et gevaldigt retsligt efterspil.