Tysk paraglider i uheld

En tysker slap billigt, da han torsdag eftermiddag ramte en klit under en skræntflyvning i Thy. (Arkivfoto)

paragliderjepe2.jpg

Torsdag eftermiddag styrtede en tysk paraglider ned i en klit under en flyvetur ved Lyngby i det sydlige Thy.

Den 45-årige mand, der hele tiden var ved bevidsthed, blev i første omgang fløjet med helikopter fra området ind til en vejbane, hvor en ambulance fragtede ham videre til Aalborg Sygehus.

Her viste det sig, at han var sluppet fra uheldet med en brækket arm.